Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik af Pommern, o. 1382-1459, Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark; Aristokratiet vilde ikke finde sig i den
næsten enevældige Styrelsesmaade, som E. havde taget i
Arv fra Margrethe. Paa alle Sider styrtede Ulykkerne i
disse Aar ind over Kongen; i 1430 havde han mistet sin
Hustru, uden at Ægteskabet havde skjænket ham Børn;
Kampen for Sønderjylland havde han maattet opgive, og
nu vilde man baade i Sverige og i Danmark paatvinge
ham en Maade at styre paa, der syntes ham en Konge
ganske uværdig. «Jeg vil ikke være eders Jaherre»,
det var Ord, der paa denne Tid løde fra E., og led og
kjed af det hele tog han i 1436 Bolig paa Gulland,
hvor han i sine tidligere Dage havde bygget det
faste Slot Visborg. Siden kom han kun én Gang til
Danmark, nemlig i Vinteren 1437-38, da han ved alle
Midler søgte at formaa det danske Rigsraad til at
tage Pletteren Bogislav af Pommern enten til Konge i
Steden for ham selv eller til Rigsforstander. Vilde
han paa den Maade i det mindste sikre Kronen for
sin Slægt, «de, som Griffen føre», saa lykkedes end
ikke dette ham. Baade i Danmark og i Sverige holdt
Raaderne paa den frie Valgret; det danske Rigsraad
indkaldte Kongens Søstersøn Christoffer af Bajern,
og i Juni 1439 opsagde det E. Huldskab og Troskab;
Sverige fulgte Exemplet et Par Maaneder senere. I
Opsigelsesbrevet til Kongen og i et Skrift, der
opsloges paa Kirkedørene, opregnede Rigsraadet sine
Klagepunkter mod E.; han svarede indgaaende Punkt
for Punkt, og ikke uden Grund kastede han meget
af Skylden for de Ulykker, der havde ramt Rigerne,
over paa Stormændenes Vrangvillighed, men sikkert
var det, at E. var umulig som Styrer i en Union, hvor
hvert Rige skulde staa ligestillet og selvstændigt,
og hvor Kongen i alle Sager skulde følge Raadets
Raad; «saaledes har jeg ikke modtaget Riget af Fru
Margrethe, salig Ihukommelse».
I Norge, det udprægede Arverige, holdt man længst
fast ved E. og havde ikke noget imod Bogislav som
Tronfølger; Hollænderne, hvem E. havde begunstiget
som Konkurrenter til Hansestæderne, søgte at hjælpe
ham, men disse Muligheder for Gjenoprettelsen
af hans Myndighed svandt hurtig bort. E. blev paa
Gulland, hvorfra hans Kapere plagede baade Nordboer og
Hansekjøbmænd, uden at man dog kunde faa ham fordrevet
der fra. Først i 1449, da Svenskerne under deres
unge Konge, Carl Knutsson, havde gjort et alvorligt
Angreb paa Øen, gav E. slip paa Visborg, i det han
dog sørgede for, at Slottet kom i den danske Krones
Eje. Sine sidste Aar tilbragte han saa i Pommern,
hvortil han ledsagedes af sin Frille Cæcilia
(s. ovfr. S. 125). Den forhen saa mægtige Konge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
