- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
550

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Menved, 1274-1319, Konge - Erik af Pommern, o. 1382-1459, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Roskilde, hvor hun kort efter døde. Saaledes maatte E. se
Tronen gaa over til den forræderske Broder.

E.s Tilnavn er blevet forklaret efter en Ed, som han
anvendte, og som i Middelalderen, netop i Formen
«Mænd véd» (d. e. det vide Mænd), var meget
almindelig. At fortolke Ordet som dannet i Lighed med
det islandske «meinvættr», en Men-Vætte, et Uhyre,
gaar ikke an, da alle Former vise en aaben første
Stavelse, og ingen Form har «vætte», alle «vet»,
ligesom Betegnelsen «et Uhyre» vilde være aldeles
i Strid mod Kongens Karakter og Omdømmet om ham. I
øvrigt nævnes en Niels Menwet 1282. E. har i enkelte
Kilder Tilnavnet den fromme (pius). Om hans Gudsfrygt,
Sædelighed og gode Hensigter er der ingen Tvivl, men
hans Politik var urolig og for dristig i Forhold til
Rigets indre Kraft, som han ikke vidste at udvikle
ved at fremme Borgernes Sammenslutning eller ved at
standse de tyske handlendes knugende Indflydelse paa
Kjøbstæderne, ligesom hans økonomiske Styrelse var
ødelæggende for Landet. Derfor betegner hans Regering
Begyndelsen til Rigets Udstykning og Opløsning.

Suhm, Hist. af Danmark XI.
Dahlmann, Gesch. von Dännemark I.

Johannes C. H. R. Steenstrup.


Erik af Pommern, o.1382-1459, Konge.
E.s Fader var Hertug Vartislavs, der ejede Pommern øst for Oder
med Stolpe til Hovedslot; hans Moder var Cathrine,
en Datterdatter af Valdemar Atterdag. Da Dronning
Margrethe 1387 havde mistet sin eneste Søn, Oluf,
foreslog hun Hertug Vartislavs, at han skulde
overlade hende den da omtr. 5aarige E., og hun fik
saa E. udnævnt til Konge, først i Norge 1389 og siden,
1396, baade i Danmark og i Sverige; Aaret efter blev
han i Kalmar kronet paa én Gang til Konge over alle
3 Riger. Hans Fader var faldet i en Fejde 1394 og fik
af Krønniken det fyndige Eftermæle: «Han var en stor
Røver»; efter ham arvede E. det lille Stammeland i
Pommern. I Aaret 1401 blev han erklæret for myndig, og
samtidig indlededes der Forhandlinger om et Ægteskab
mellem ham og den engelske Konge Henrik IV’s Datter
Philippa; Brylluppet kom dog først til at staa 1406
i Lund.

Ved denne Tid var E. henved 25 Aar gammel, men hans
Fostermoder overlod ham endnu kun ringe Myndighed;
da han saaledes i 1405 rejste op til Norge for her
at modtage Hylding, medgav Margrethe ham en Instrux,
der indtil de mindste

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free