- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
548

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Menved, 1274-1319, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jens Grand, der 1289 var bleven valgt til Ærkebisp
mod hans Ønske, stadig bestemtere og mere aabenbart
sluttede sig til de fredløse. Kampen mellem Kongemagt
og Kirke fra Jacob Erlandsens Tid vaagnede op
i en langt hadefuldere Skikkelse, mest som en
Kamp om Overmagten, hvori Ærkebispen benyttede
sig af Kirkens Vaaben; han gik ogsaa frem med
større Underfundighed end Jacob Erlandsen. Omsider
besluttede E. at handle som sin Farfader og lod sin
Modstander fængsle. Det udførtes hensynsløst af E.s
Broder Christoffer 9. April 1294, men Jens Grand var
uagtet sit haarde Fængsel i Søborg utilbøjelig til
at indgaa noget Forlig. I Dec. 1295 lykkedes det ham
at flygte til Hammershus, hvorfra han senere drog
til Udlandet. Paven sendte sin Nuntius Isarnus til
Danmark, og E. lod sin Sag forsvare i Rom paa bedste
Maade, men Bonifacius VIII i dømte Kongen 49000 Mark
lødigt Sølv i Bøde (1297); da E. vægrede sig ved
at adlyde, lystes han i Band. Omsider formaaede et
ydmygt Brev Paven til at nedsætte Bøden betydelig og
til at fjærne Jens Grand, hvis Embede Isarnus overtog
(1302).

Efter at de fredløse i de følgende Aar havde faaet
en ny Forbundsfælle i den svenske Konge Birger,
blev Processen mod dem optaget igjen, og en ny
Dom faldt i Sept. 1305 i Helsingborg; Kong Hakon
sluttede derpaa Fred paa 10 Aar med E., som lovede
ikke at ville bekæmpe de fredløse, naar de holdt sig
stille; E. fandt sig dog nødsaget til at ødelægge
Borgen paa Hjelm (1306). 1309 sluttedes en endelig
Fred med Norge i Kjøbenhavn, hvorved de domfældtes
Hustruer og Børn fik deres mødrene Gods tilbage, og
Nørrehalland afstodes til Norge. I Sverige var der
idelige Kampe mellem E.s Svoger Kong Birger og hans
Brødre; E. understøttede Birger med en Hær, men dennes
Anfører, hans Broder Christoffer, lod sig forræderisk
overrumple af Hertugerne, der nu faldt plyndrende
ind i Skaane. E. kom til Undsætning og aftvang dem
et Løfte om at give deres Broder fri; men Vilkaarene
for Frigivelsen bleve saa haarde, at Birger flygtede
til Danmark og paakaldte E.s Hjælp. E. rykkede
med en stor Hær af danske og tyske op i Sverige
i Sept. 1309 og begyndte at belejre Nykøping, men
stærk Kulde og Sygdomme i Hæren gave Anledning til,
at flere af Kongens Mænd vendte hjem. E. maatte trække
sig tilbage, og en Fred sluttedes i Helsingborg i
Juli 1310 mellem alle 3 nordiske Riger. De ulydige
Herremænd bleve tiltalte og straffede.

Medens E. over for de nordlige Naboer kun opnaaede
Fred og endda havde maattet afstaa det nordlige
Halland, bragte hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free