- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
546

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erik Glipping (Klipping), o. 1249-1286, Konge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at bevæge Ærkebisp Jens Dros til Frafald. Denne
angav ham for E., som lod ham fængsle og inddrog
Hertugdømmet som forbrudt. Mange af Rigets store
gik imidlertid i Forbøn for Hertugen, og efter at
der paa forskjellig Maade var stillet Sikkerhed,
erholdt han igjen Hertugdømmet 1286. Men Kongen havde
mange Fjender blandt Rigets store. Det viste sig
allerede, da han 1276 vilde have sin Søn Erik erkjendt
som Konge og Marsk Stig vægrede sig ved at hylde
ham. Samme Aar lod E. en Lov om Majestætsforbrydelse
vedtage. I det hele tilvejebragtes der i disse Aar
en Række vigtige Love, og navnlig blev der ved en
Anordning eller «Haandfæstning» 1282 lagt en Række
Baand paa Kongens Handlefrihed; den blev en Forløber
for de senere ved Kongernes Tronbestigelse udstedte
Haandfæstninger. Bestemmelserne, der søgte at sikre
de enkelte Stænder deres Rettigheder og at hindre
Vilkaarlighed fra Kongens Side, vare i det hele
billige og rimelige.

Men de stores Had døde ikke. E. havde været paa
Jagt syd for Viborg, og man havde redt Natteleje
for ham i en Lade i Finderup, da en Del formummede
Skikkelser brød ind og myrdede ham ved at bibringe
ham 56 Saar, hvoraf kun ét var under Brystet. Dette
skete St. Cæcilie Nat (22. Nov.) 1286. Rygtet og
snart efter Rettergangen udpegede som Morderne Grev
Jacob af Halland, med hvem E. havde haft langvarige
Stridigheder om hans Len, Marsk Stig Andersen,
Niels Hallandsfar, Peder Porse, Rane Jonsen og 4
andre. Sandsynligvis har dog kun en enkelt, Arvid
Bentsen, været tilstede ved selve Gjerningen; Rane
Kammersvend havde dog kun slet forsvaret sin Konge ved
Angrebet. Folkeviserne angive som Grund til Mordet,
at E. havde krænket Marsk Stigs Hustru under hans
Fraværelse, og sene Kilder beskylde E. for at have
forført flere adeliges Hustruer. Herfor savnes dog
enhver god Hjemmel, og Motiverne til Sammensværgelsen
have aabenbart især været politiske, saaledes
som ogsaa andre Viser udtale: «der er saa mange i
Dannemark, som alle vil Herrer være». Forbrydelsen
vakte Rædsel og Medynk; men som Martyr blev E. aldrig
opfattet, og hvor stærkt end Aarbøgerne dadle
Forræderiet, gjøre de intet Forsøg paa at fremhæve
betydelige Egenskaber hos Kongen eller elskværdige
Sider af hans Karakter. Tydningen af Kongens Tilnavn
er usikker. Det skrives i Middelalderen altid
Klipping, hvilken Form derfor maa være Udgangspunkt
for Tolkningen af det. Klipping var en almindelig
Betegnelse for et klippet Lammeskind og findes som
Tilnavn for andre Personer; som Navn for en klippet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free