- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
537

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Erichsen, Jon, 1728-87, Rentekammerdeputeret, Bibliothekar, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjaldt om at hæve deres økonomiske Forfatning,
og da man derfor 1779 tilbød ham Formandspladsen
i det nystiftede islandske Litteraturselskab
(Lærdomslistafélag), satte han igjennem, at Selskabets
Hovedopgave blev praktisk Oplysning, og forfattede i
de følgende Aar adskillige Afhandlinger om Næringsveje
og lign. til Optagelse i dettes Skrifter. Den samme
Interesse for islandske Forhold, som viser sig i hans
Forkjærlighed for Litteraturselskabet, hvis Formand
han vedblev at være til sin Død, lagde han for Dagen
ved Udgivelsen, Omarbejdelsen og Forbedringen af
Værker som J. Arnesens «Islandske Rettergang», det
danske Uddrag af P. Vidalins Afhandling om Islands
Opkomst «Deo, Regi, Patriæ», E. Olafsens og B. P
oveisens «Rejse igjennem Island», O. Olavius’
«Økonomiske Rejse i Island» (denne sidste af ham
forøget med en værdifuld «Forberedelse») m. fl.,
foruden Bidrag angaaende Island til forskjellige
Forfattere. Selv udsendte han et Par Meddelelser om
Vulkanudbrud paa Island samt en Undersøgelse angaaende
den tjenligste Indretning af den islandske Handel
(1783). I Direktionen for den islandske Handel havde
E. siden 1774 haft Sæde, og hans Betænkning angaaende
islandske Sager indhentedes jævnlig. Islands daværende
ulykkelige Tilstand hvilede tungt paa ham, og de mod
Slutningen af hans Liv fra Regeringen udgaaede Planer
til indgribende Forandringer i Forholdene var han
dels en bestemt Modstander af, dels meget betænkelig
ved. At hans Anskuelser ikke kunde trænge igjennem
hos højere vedkommende, tog han sig meget nær;
ildesindedes Kabaler og Mistanken om, at et Modparti
søgte at trænge ham til Side, synes yderligere at
have nedtrykt ham, og under Saadanne Forhold var det,
at hans Liv saa sørgelig afsluttedes.

Ikke mindre end som juridisk Embedsmand, Forfatter
og islandsk Patriot har E. fyldt sin Plads
som Bibliothekar. Ved hans Tiltrædelse var det
kgl. Bibliotheks Bogsamling daarlig vedligeholdt og
i stor Forvirring. E. tog med sin sædvanlige Iver
fat, ordnede, indbandt, fyldte de manglende Huller,
paabegyndte Katalogarbejdet osv. Selv udgav han en
Udsigt over den gamle kgl. Samlings Haandskrifter
(1786), hvorved Opmærksomheden for første Gang
henlededes paa de mange Skatte, deriblandt vigtige
oldnordiske Haandskrifter, som denne Samling
indeholder. Men hans personlige Arbejden her var saa
forceret, at den paadrog ham et svært Sygdomsanfald,
som han ikke senere forvandt.

Forskjellige akademiske Grader og (1764) et Tilbud
om Pladsen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0539.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free