Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eminga, Cæso, 1512-74, Lektor - Emma (Ælfgifu), -1052, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flere andre Kanniker greben og holdt i Fængsel paa Bispeslottet
Svabsted, indtil han gav efter. Senere bleve han og de andre
Medlemmer af Kapitlet tvungne til at vælge Hertugens spæde Søn til
Faderens Koadjutor i Bispeembedet. Han maatte ogsaa 1566 gaa
ind paa uden særlig Løn at fungere som theologisk Læsemester
ved det af Hertugen oprettede Pædagogium publicum i Slesvig.
Men om han gjorde synderlig Gavn i denne Stilling, maa vi lade
staa hen. – Han døde 13. Febr. 1574. I sit ovenomtalte
Ægteskab med Theodora de Rhoy havde han mange Børn, deriblandt
Sønnen Hildebrand E., der blev Rektor i Slesvig og Medlem af
Domkapitlet.
Noodt, Beiträge II, 268 ff.
Ny kirkehist. Saml. IV.
Sejdelin, Diplom. Flensborg. II, 639 ff.
En Del af de i Script. Rer. Dan. V, 510 meddelte Notitser synes at skrive sig fra C. E.
H. F. Rørdam.
Emma (Ælfgifu), –1052, Dronning,
var en Datter af Hertug Richard I af Normandie; hun blev 1002 gift med Englands Konge Æthelred, hvilket Ægteskab paa Grund af Kongens Uduelighed
som Regent og hans Utroskab mod hende var lidet lykkeligt. E.,
af Angelsaxerne kaldet Ælfgifu, fødte Kongen Børnene Alfred,
Edvard (Bekjender) og Goda (Godgifu). Ved Svend Tveskjægs
Anfald 1013 nødsagedes E., og kort efter Æthelred, til at flygte til
Normandie, hvor Æthelred døde 23. April 1016. Kong Knud den
store, som imidlertid havde underlagt sig England, anholdt om E.s
Haand, og efter at hun havde faaet Tilsagn om, at de af dette
Ægteskab fødte Sønner skulde være Rigets nærmeste Arvinger,
stod Brylluppet i Juli 1017. Aaret efter fødte E. Sønnen Hardeknud
og senere Datteren Gunhild (gift 1036 med Kong Henrik III
af Tyskland). Med sin smukke og begavede Hustru, der var en
halv Snes Aar ældre end sin Ægtefælle, levede Knud i lykkeligt
Ægteskab, og E. – «Normannorum gemma», den normanniske
Juvel, som hun blev kaldt – var yndet, i alt Fald af Gejstligheden,
som hun beskyttede. Ved Knuds Død 12. Nov. 1035 søgte E.
at bevare Riget for den fraværende Hardeknud, men denne dvælede
for længe i Danmark, hvorved Knuds uægte Søn Harald Harefod
vandt større Indflydelse og kunde jage E. ud af Landet 1037;
Greven af Flandern gav hende Ophold og Beskyttelse i Brügge.
Tilskyndet af E. kom Hardeknud til Flandern med en Flaade for
at forsøge et Tog mod England; men netop da døde Harald (1040).
E. drog nu til England med Hardeknud, der kronedes til Konge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
