- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
503

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ellisiv (Elisabeth), -1067-, Dronning - Elmgaard, Hans Bertel Marius, f. 1861, Forfatter - Elmquist, Adolph Frederik, 1788-1868, Litterat og Bladudgiver

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Efter Haralds Fald ægtede E. Svend Estridsen, samtidig
med at hendes Stifsøn Oluf Kyrre fæstede Svends
Datter Ingrid, en Stadfæstelse af den nylig sluttede
Fred mellem Danmark og Harald Haardraades Sønner
(o. 1067). Med E. fik Svend vistnok Sønnen Thorgils;
han blev opfostret hos sin mødrene Slægt i Rusland,
hvor han senere skal være ble ven Fyrste. Om E. s
Liv som dansk Dronning véd man ellers intet.

P. A. Munch, Det norske Folks Hist. II.
A. D. Jørgensen, Den nord. Kirkes Grundlæggelse S. 680. 693 f.

Hans Olrik.


Elmgaard, Hans Bertel Marius, 1861-94, Forfatter.
B. E. er 16. Okt. 1861 født i
Landsbyen Sandvad ved Vejle; han gik i Almueskole,
besøgte derefter et Par Folkehøjskoler og blev
Redaktionsmedhjælper ved et Provinsblad. Senere
gav han sig i Kjøbenhavn ind paa et mere ordnet
Studium, samtidig med at han udgav sin første Bog:
«Tøbrud», Fortællinger og Friluftsstudier (1883);
i 1885 udkom «Stille Egne», Fortællinger og Skitser,
og i 1888 «Hjemstavnsbilleder», Fortællinger fra
Jylland. I de senere Aar har han været Medarbejder
ved «Morgenbladet» og Redaktør af «Husvennen». Hans
litterære Produktion røber ikke saa meget Intrige
eller Opfindsomhed som Iagttagelsesevne og Stræben
efter Sandhed og Naturlighed. – d. 21. Marts 1894.

Nord. Convers. Lex., 3. Udg.

Nic. Bøgh.


Elmquist, Adolph Frederik, 1788-1868, Litterat og Bladudgiver,
er 19. Sept. 1788 født i Kjøbenhavn af
Forældrene Skomager Gudman E. og Marie f. Thisted. Da
han var en livlig og opvakt Dreng, bestemtes det, at
han skulde være Student; men Forældrenes smaa Kaar
hindrede ham i at naa dette Maal. Han kom da ind i
Rentekammeret, og som Livjæger deltog han i en Alder
af 19 Aar i Udfaldet fra Classens Have 1807. Aaret
efter fik han Tilbud om fast Ansættelse i det Kontor,
hvor han gjorde Tjeneste; men den nu forlovede,
unge Mand vilde hellere se at bane sig en Vej, der
hurtigere kunde føre til en solid Existens. Hans Lyst
til boglig Syssel bragte ham til at lære Boghandelen;
allerede i 1810 kunde han oprette den første faste
Boghandel i Aarhus, og han satte den i Forbindelse
med et Lejebibliothek. – 11. Febr. 1811 ægtede han sin
forlovede, Helene Ambrosia Foland, Datter af Murmester
F. i Kjøbenhavn og født der 29. Dec. 1790. Snart
efter udvidede han end ydermere sin Virksomhed,
i det han blev antagen som Medarbejder ved «Aarhus
Stiftstidende» eller –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free