Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elisabeth, 1485-1555, Kurfyrstinde af Brandenborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kurfyrstens Søster Anna. Det unge Pars ægteskabelige
Liv synes i en længere Aarrække at have været
lykkeligt. Han var en begavet, for sin Tid i flere
Retninger oplyst og lærd Fyrste og dygtig Regent,
men heftig og stivsindet. Forholdet til Danmark
var det bedste; 1507 havde den unge Kurfyrstinde i
Wilsnack Sammenkomst med sin Moder, som hun saa længe
ikke havde set; 1515 var hun i Danmark i Anledning
af sin eneste Broder, Christian II’s Bryllup, og
1522 overværede hun Forliget i Bordesholm, hvor
Kurfyrst Joachim var Mægler mellem sine to Svogre,
Christian II og Hertug Frederik. Da begyndte Sorgerne
for hende. Broderen, som hun stedse viste en rørende
Kjærlighed, blev fordreven fra Danmark. I længere
Tid opholdt han sig flere Gange i Berlin; i Følge
med ham hørte hun 1523 paa en Rejse i Sachsen den
Prædiken af Luther, der virkede saa stærkt paa dem
alle. Hun gik med hele sin Sjæl over til den nye
Lære, men fremkaldte herved et ulægeligt Brud med
sin ivrig katholske Ægteherre, der desuden stødte
hende fra sig ved Frillelevned og Astrologi, som
hun betragtede som Trolddom. Imod hans Vilje solgte
hun desuden sine Klenodier for at hjælpe Broderen,
og da Kurfyrsten i sin heftige Vrede flere Gange
truede hende med Død eller Indemuring, hvis hun ikke
nød Nadveren paa katholsk Vis, flygtede hun til
sidst hemmelig med sin Broder Christians Hjælp en
Nat i Marts 1528, netop som Paaskefesten forestod,
fra Mand og Børn. Hun fik anvist Ophold paa Slottet
Lichtenberg ved Wittenberg af sin Morbroder Kurfyrst
Johan af Sachsen. Alle Forsøg paa Forlig strandede
paa hendes bestemte Fordring om Trosfrihed for
sig. Omgang med Luther oplivede den sorgfulde, ogsaa
legemlig svage Kvinde, hvem Christian II skaffede
Lægemidler fra Sigbrit. Dybt rystedes hun af sin
Broders Skæbne. Hun gjorde alt for at formaa de
tyske Fyrster til at skaffe ham ud af Fængselet og
skrev flere Gange herom til Frederik I og Christian
III. Under Grevefejden tænkte Lybekkerne en Tid
paa at kalde hende til Danmark for at virke paa
Stemningen. Hendes Svigersøn Hertug Albrecht af
Meklenborg deltog som bekjendt i Krigen. Samtidig
(1535) var hendes Mand død; alligevel forblev hun
paa Lichtenberg til 1545, da Krigsudsigterne og kort
efter Luthers Død lode hende tage varigt Ophold paa
sit Enkesæde i Spandau, hvor den haardt prøvede Kvinde
døde i sit 70. Aar 11. Juni 1555.
Steenstrup, Dansk Maanedsskrift III, 1856.
Allg. deutsche Biographie VI.
A. Heise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
