Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Eitzen, Paul, 1521-98, Generalsuperintendent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
E., der var en i alle Henseender velstuderet Mand,
en grundlærd Theolog og dertil en virksom og energisk
Personlighed, fattede Planen til Oprettelsen af en
Art Højskole (Pædagogium) i Byen Slesvig, eller,
hvis Planen oprindelig er fattet af nogen anden,
saa satte han den i ethvert Tilfælde i Stil og gav
den sin endelige Skikkelse. Vi have en mærkelig
og udførlig Forestilling om Sagen, skreven af ham,
uden Tvivl i Aaret 1563, og stilet til de ovennævnte
tre Landsherrer. Heri godtgjorde han, hvor vigtigt
det var for Landet, om en saadan Skole kunde komme i
Gang. Navnlig gjorde han opmærksom paa, at mange holdt
deres Sønner fra Studeringerne, fordi Universiteterne
laa saa langt borte, og Opholdet der var forbundet
med saa mange Omkostninger; desuden kunde Ungdommen
paa fremmede Skoler ikke holdes under saa omhyggeligt
et Opsyn og saa alvorlig en Tugt, som fornødent var,
hvorfor fromme Folk ofte skyede at sende de unge
bort fra Hjemmet. Var der derimod et Pædagogium
eller en højere Skole i Landet selv, forsynet med
lærde og flittige Læremestre, hvor Ungdommen kunde
blive oplært indtil Magistergraden eller de egentlige
Fakultetsstudier, saa vilde en saadan Skole uden Tvivl
faa god Søgning baade af adelige og uadelige, og man
kunde anvende Dompræbenderne og andre kirkelige Len
til Lønning af Lærerne. Selv tilbød E. at tage en
væsentlig Del i Undervisningen.
Vi kunne ikke her forfølge det slesvigske Pædagogiums
Historie; det maa være nok at bemærke, at det ikke
lykkedes Hertug Adolf at vinde Kong Frederik II’s
og Hertug Hans’ Bistand, og at han derfor paa egen
Haand søgte at gjennemføre Planen. Pædagogiet blev
oprettet 1566, men mødte saa mange Vanskeligheder,
at det ikke fik nogen blivende Betydning. Dette var
dog ikke E.s Skyld, hvis Plan var god, ligesom han
havde vist sig villig nok til at lægge sit Arbejde
ind med til Værkets Fremme. Særlig kan henvises
til hans theologiske Hovedskrift: «Ethicæ doctrinæ
libri IX conscripti in usum studiosæ juventutis»
(Witteb. 1571-73), da dette Værk sikkert er skrevet
med Pædagogiet for Øje. Af de 4 Oplag, som Bogen i
kort Tid oplevede, kan man slutte, at den er bleven
optaget med stort Bifald, ligesom den ogsaa i den
nyere Tid har tildraget sig fortjent Opmærksomhed
(s. Pelt i «Theol. Studien u. Kritiken» 1848, S. 271
ff.).
Skjønt E. nærmest var Melanchthonianer og
ingenlunde Lutheraner af den strængeste Observans,
saa kan han dog næppe med fuld Føje betegnes som
Kryptokalvinist. Derom vidner bl. a. den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
