Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eiriksson, Magnus, 1806-81, theologisk Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stephánsdatter. Han gik i Bessastad Skole, hvorfra han
i 1829 dimitteredes som Nr. 1. Derpaa antoges
han som Kontorist hos Stiftamtmanden paa Island,
L. A. Krieger. Denne fik Interesse for den unge, brave
Studiosus og skaffede ham Midler til at indstille sig
i Kjøbenhavn som Artiumskandidat og til i 6 Aar at
ligge ved Universitetet for at studere Theologi. 1837
aflagde E. den theologiske Embedsprøve. 7 Aar efter
betraadte han Forfatterbanen. – Egentlig besad
E. intet Anlæg herfor; det var ikke saa meget Lyst
til at give sine Tanker et skriftligt Udtryk som hans
humant-religiøse Sind, der drev ham ind paa denne
Vej. Christian VIII’s Regering fór haardt frem mod
Gjendøberne her til Lands og vilde ved Vold tvinge
dem til at lade deres Børn døbe. I den litterære
Strid, som i den Anledning fandt Sted, deltog E. med
sit voluminøse Skrift «Baptister og Barnedaab»
(1844). Allerede her komme hans rationalistiske
Anskuelser til Orde, i det han hævder, at Barnedaaben
aldeles ikke er apostolisk, men senere opstaaet
og indført i Kirken, og at en Opfattelse af Daaben
som «en Nedsænkning i Guds Væsen», «en Meddelelse
af den Jesu iboende Guddomsfylde», en Overgang til
en «ny Natur» – at dette alt sammen blot er moderne
Udtryk for den gamle (mod sund Fornuft og naturlig
Betragtning stridende) Anskuelse: at det nyfødte
Barn er besat af en Djævel, som ved Daabsakten skal
uddrives.
Mellem E.s senere Skrifter, der alle have en
polemisk Karakter, maa mærkes hans 3 mod Martensens
spekulative Theologi rettede Afhandlinger: «Dr. M.s
trykte moralske Paragrafer» (1846), «Spekulativ
Rettroenhed og gejstlig Retfærdighed» (1849) og
«Den nydanske Theologis Kardinaldyder» (1850). Da
det for E.s sunde Forstand og ærlige Hjærte stod
som en Fare, om den akademiske Ungdom aldeles lod
sig henrive af denne «forskruede Theologi» (thi
daværende Professor Martensen var begyndt at blive
de theologiske studerendes Yndlingslærer), henvendte
han sig til højere vedkommende med Anmodning om at
skride ind herimod, og da dette ikke hjalp, sendte
han Majestæten selv et Brev herom. I dette Brev havde
E. tillige anket over nogle af Regeringens Handlinger
og erklæret sig imod flere af dens Grundsætninger;
thi han var en afgjort politisk liberal. Denne djærve
Henvendelse blev naturligvis taget E. meget ilde
op, og Generalfiskalen fik Ordre til at anlægge Sag
imod ham. Men netop som denne Proces stod paa, døde
Christian VIII, og med den nye Forfatning udstedtes et
Amnestidekret, hvoraf ogsaa E. kom til at nyde godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
