Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Ehrenschild, Conrad Biermann, 1629-98, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den Tillid, der vistes ham. Som næppe mange af de
Landsmænd, vi ved den Tid kjende, kunde have gjort,
udfyldte denne fremmede en Plads, der var som skabt
for en Discipel af Mazarins Diplomati. For dette
var det evropæiske Ligevægtssystem ligesom for Jan
de Witt og for de fremmelige i hans Samtid blevet
et politisk Postulat, der krævede Hensyn og vakte
nye Ideer. Man har et Vidnesbyrd herom i det Utal af
Traktater, der lægge Beslag paa Datidens diplomatiske
Arbejdsevne og skulde tjene til at afbalancere de
enkelte Magters Indflydelse. Paa den Maade opstaa og
forsvinde for det fælles Vels Skyld Kombinationer og
Modkombinationer, som det gjælder om at benytte sig af
til eget højst mulige bedste. At Udbyttet i Danmarks
egentlige Livssag ikke svarede til Forhaabningerne,
har det foregaaende tilstrækkelig oplyst; men som
Tilstanden var efter den Bankerot, som Danmark havde
spillet ved Svenskekrigene 1657-60, kunde andet næppe
ventes. Det gjaldt vistnok kun om at holde Sagen hen i
Forventning om lysere Tider og imidlertid holde Saaret
aabent og Haabet levende. Det er dette, E. har gjort,
og i sin ensomme Vagt paa sin fremskudte Post har han
hævdet Stillingen og lagt Grunden til den Bygning,
som først en lykkeligere Eftertid skulde paasætte
Kransen. Og samtidig dermed har han selv forstaaet,
og lært sine Efterfølgere at forstaa, den Kunst til
sit Lands Fordel at udnytte den almindelige Politiks
skiftende Faser. Paa et Tidspunkt, da Landets fra
gammel Tid kjendte Hjælpekilder, dets Agerbrug og
Kvægavl, laa hen i uhjælpelig Nød, opblomstrede der
under en snild Benyttelse af Alliancer og Traktater
en Handel og en Skibsfart, der bringe Landet med
Anstand over Krisen ved at skabe lønnende Virksomhed
for Kapital og Dygtighed.
En bestemt Ting berøver ham imidlertid Muligheden for
at blive en national Storhed i Nutidens Opfattelse
af Ordet, og dette er, ikke hans fremmede Byrd,
men hans aabenbare Ligegyldighed for sit antagne
Hjemlands Nationalitet og Sprog. Da hans Sønnesøn,
daværende Legationssekretær i Stockholm Frederik
E., 1739 under Kong Christian VI søger om at blive
Amtmand paa Bornholm, lader Kongen ham vide, at
hans Ansøgning ikke kan bevilges, da han næppe er
det danske Sprog mægtig; men naar det 3. Led af
en Godsejer- og Embedsmandsfamilie maa finde sig i
en saadan Afvisning, kan man rolig slutte, at det
første Led har været mildest talt ligegyldigt i den
omhandlede Retning.
E. blev ikke senere gift og efterlod sig altsaa ingen Enke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
