Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Egilsson, Sveinbjörn, 1791-1852, nordisk Filolog, Skolemand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fødtes, havde i de første Aar Bolig paa selve
Skolegaarden, fra Aar 1835 derimod paa den nærliggende
Gaard Eyvindarstaðir, som han havde kjøbt. Han
var en overordentlig velvillig og ualmindelig
samvittighedsfuld Lærer; til Brug for Undervisningen
udarbejdede han, da passende Lærebøger savnedes, en
sammenhængende skriftlig Fremstilling, der forelæstes
for Disciplene, og til alt, hvad han læste over
i de gamle Sprog, havde han udarbejdet skriftlig
Oversættelse. Disse Oversættelser, af hvilke prosaiske
af Odysseen og Iliaden foreligge trykte (henholdsvis i
Skoleprogrammer 1829-40 og i hans efterladte Skrifters
1. Bind), fandt megen Paaskjønnelse, og S. E. vandt
ved dem og andre Arbejder, saaledes Partier af en
islandsk Bibeloversættelse, Ry som en ualmindelig
Stilist, fremragende ved rent Sprog og smagfuld
Behandling af Modersmaalet.
Da 1845 Skolens Flytning fra Bessastaðir til den
o. 1 1/2 Mil der fra liggende Kjøbstad Reykjavik var
besluttet, og da en ny Skoleplan samtidig skulde
gjennemføres, ønskede den hidtilværende Rektor
at trække sig tilbage, og S. E. fik da Anmodning
om at rejse ned til Danmark for at sætte sig ind
i Skoleforholdene her og eventuelt overtage det
ledige Rektorat. Saaledes kom han til at tilbringe
Vinteren 1845-46 i Kjøbenhavn. 1846 udnævntes
S. E. til Rektor ved Latinskolen i Reykjavik, hvilken
Stilling han indehavde de følgende 5 Aar, men for
hvilken hans Personlighed næppe fuldt ud har egnet
sig. I Begyndelsen af Aaret 1850 kom det endog til
beklagelige Skoleoptøjer, nærmest foranledigede ved
Tidens Frihedsrørelser, der bragte de unge til i nogle
administrative Foranstaltninger at se utaalelige
Indgreb i den personlige Frihed. Foranlediget
herved rejste S. E., da der tillige angaaende
Sagens Behandling herskede Meningsforskjel mellem
ham og Stiftsøvrigheden, paa ny til Kjøbenhavn;
han vendte vel tilbage og overtog Skolens Ledelse
endnu et Aar, men havde dog samtidig søgt sin Afsked,
som bevilgedes ham fra Sommeren 1851. Allerede næste
Aar døde han efter kun faa Dages Sygeleje i Reykjavik
17. Avg. 1852.
Skjønt stuelærd og af en utrættelig Flid og
Arbejdsomhed var S. E. ingenlunde blottet for Vid og
Lune; han besad tillige medfødte digteriske Anlæg
og, som anført, stor Færdighed i Modersmaalets
Behandling. Hans Digte, deriblandt ikke faa latinske,
findes samlede i de efter hans Død udgivne efterladte
Skrifter («Rit Svb. Egilssonar»). En poetisk
Oversættelse af Odysseen, i oldnordisk Versemaal,
udkom i Kjøbenhavn 1854.
Ulige størst Betydning har dog S. E. som nordisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
