Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Eberstein, Ernst Albrecht, 1605-76, Officer - Eberstein, Ludvig Albertsen, -1328, Marsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uafhængig af Krigskollegiet og at faa Rang over
Schack, og afgik til sidst fra dansk Krigstjeneste
1665. Umiddelbart efter fik han Ansættelse i Sachsen
som Generalfeltmarskal.
E. var 2 Gange gift: 1. (1633) med Anna Maria v. Kahlenberg, d. 1637,
Datter af Amtmand Burchard v. K. i Hessen-Kassel;
2. (1638) med Ottilia Elisabeth v. Ditfurth, f. 1618 d. 1675,
Datter af Drost Anton v. D. i Schaumburg. Han døde 9. Juni 1676 paa sit
Gods Neuhaus.
Allg. deutsche Biogr. V.
L. F. v. Eberstein, Gesch. der Freiherren v. Eberstein, Berlin 1865—89
(under forskjellige Titler, især: Kriegsberichte des dän. General-Feldmarschalls
E. A. v. E. aus dem zweiten schwed.-dän. Kriege, 1889).
S. A. Sørensen.
Eberstein, Ludvig Albertsen, —1328, Marsk,
stammede paa fædrene Side fra en gammel, oprindelig
nedersachsisk, men ogsaa til Pommern forgrenet
Greveslægt, af hvilken den Linje, hvortil han hørte,
alt i Valdemar Sejers Tid var kommen til Danmark,
vistnok paa Grund af Svogerskab med det danske
Kongehus; hans Tipoldefader angives nemlig at have
været gift med en Søster til Valdemar den stores
Dronning. Paa mødrene Side var han derimod, dels
gjennem sin Moder Cæcilie, Esbern Vognsens Datter,
dels gjennem sin Farmoder, der var en Datterdatter
af Esbern Snare, nøje knyttet til Landets fornemste
Slægter, navnlig til Hvide-Ætten, og saa fuldt hjemme
følte L. A. og hans Brødre sig i Danmark, at de
hverken vides at have ført Faderens Grevetitel eller
det tyske Slægtnavn. Faderen, Grev Albert, døde 1289,
vistnok i Børnenes umyndige Aar, thi L. A. nævnes
første Gang 1313; men, som hans høje Byrd og Slægtskab
med Kongehuset lod vente, kom han hurtig til at spille
en fremragende Rolle; da han 1315 besegier Forliget i
Nyborg, nævnes han først blandt de ved denne Lejlighed
nærværende Væbnere. 2 Aar efter var han Kongens
Kammermester og en af Kongens Forlovere for Frøken
Elisabeth af Rostocks Brudeskat, og i paafaldende
kort Tid blev han en af den forgjældede Kong Eriks
mest fremtrædende Kreditorer. 1318 fik han al Kronens
Rente i Skaane med samtlige Kjøbstæder, Mønten i Lund
og Skanør undtagen, samt Helsingborg Slot i Pant. Nu
var han ogsaa bleven Ridder og Marsk, i hvilken sidste
Egenskab han 1319 ledede Bornholms og Hammershuses
Indtagelse fra den Kongen fjendtlige Ærkebiskop i
Lund. Herved paadrog han sig Kirkens Band, hvorimod
Kongen gav ham den erobrede Ø i Forlening.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
