- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
399

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ebel, Just, 1620-1700, Officer - Ebers, Johann Jacob Heinrich, 1781-1858, Læge - v. Eberstein, Ernst Albrecht, 1605-76, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fortjenester ved den Fasthed, hvormed han modsatte sig
Carl Gustavs gjentagne Opfordringer til at overgive
Øen og forsyne den svenske Hær foran Kjøbenhavn med
Proviant, og ved den Kløgt og Omsigt, han lagde
for Dagen ved i Steden for at skaffe Provianten
ind i den belejrede Hovedstad. 17. Sept. kaldte
Frederik III ham til Kjøbenhavn i en særlig
Mission, og Kommandantskabet blev i hans Fraværelse
overdraget til Ritmester Hans Schrøder (Løvenhjelm),
og det er derfor tvivlsomt, om hans Navn, som det
almindelig siges, er knyttet til det paafølgende,
berømte Forsvar af Møen. Efter Freden tjente
E., der havde Oberstlieutenants Karakter, i det
fynske nationale Regiment, blev ved Udbruddet
af den Skaanske Krig Kommandant i Nyborg, 1676
i Korsør, hvilken Post han beklædte til 1688, da
han fik Afsked af Krigstjenesten og udnævntes til
Overkrigskommissær. Resten af sine Dage henlevede han
i Skjelskør, hædret for sin Dannelse, Trofasthed og
Manddom, og her døde han 5. Marts 1700. Han var gift
med Anna Burchardsdatter Steinberg, en Søster til
Major Peter S. til Skovsgaard.

P. Friis, Efterretn. om Schielschiør S. 265.
J. Paludan, Beskriv. ov. Møen I, 357 ff.
Personalhist. Tidsskr. III, 151.

S. A. Sørensen.


Ebers, Johann Jacob Heinrich, 1781-1858, Læge,
fødtes i Flensborg 18. April 1781, opdroges i Christiansfeld,
studerede Medicin paa Akademiet i Berlin, promoveredes
1806 i Frankfurt a. d. Oder og nedsatte sig derefter
som Læge i Breslau. Her opnaaede han efterhaanden
en meget anset Stilling, blev Overlæge i Stadens
Hospital, Medlem af det Schlesiske Medicinalkollegium
og Medicinalraad, ligesom han lige til sin Død,
22. Dec. 1858, udfoldede en omfattende Virksomhed
saa vel i praktisk, organisatorisk og filanthropisk
Retning som litterært. Særlig Anseelse nød han paa
det psykiatriske Omraade. Ogsaa uden for Medicinen var
han en frugtbar Forfatter og skrev om Naturvidenskab,
om sociale Spørgsmaal, om Kunst osv.

Biograph. Lex. der hervorrag. Aerzte II.
Lährs Allg. Zeitschr. f. Psychiatrie XVI, 167 f.

Jul. Petersen.


v. Eberstein, Ernst Albrecht, 1605-76, Officer,
af gammel frankisk Adelsslægt, var født 6. Juni
1605 og Søn af Wolf Dietrich v. E. til Gehofen og
Ettersburg (f. 1575 d. 1627) og Elisabeth v. Lauterbach
(f. 1583 d. 1664). E. begyndte paa Krigshaandværket i
sin tidligste Ungdom og hørte til dem, der oplevede
at gjøre Trediveaarskrigen med fra Begyndelsen til
Enden og – som en ægte Søn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free