Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ebbesen, Niels, -1340 - Ebbesen, Oluf, -o. 1247 - Ebbesen, Peder, -1256
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som gav ham sit Brød til Tak for den dyrebare
Bedrift. Og medens den bevarede Folkevise oprindelig
lod ham forlade Land og Rige som en fredløs Mand,
paa samme Maade som Marsk Stig, saa lode andre
Overleveringer ham ende paa en Pilegrimsfærd for at
afsone sin Synd, og der siges, at danske Mænd gjæstede
hans Grav i en Kirke uden for Rostock.
Fra tysk Side har man stadig fremstillet N. E.s Daad
som et natligt Mord; den danske Historieskrivning
har til alle Tider med Tak vedkjendt sig den som et
Vendepunkt i vor dybeste Fornedrelsestid.
C. Olsen, Efterretninger om Niels Ebbesen og hans Daad, 1839.
A. D. Jørgensen, Bidrag til Nordens Hist. i Middelalderen.
Samme, Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Hist.
M. H. Rosenørn, Greve Gert af Holsten og Niels Ebbesøn af Nørreris I, 1873–87.
Hist. Tidsskr. 5. R. V, 443 ff.
A. D. Jørgensen.
Ebbesen, Oluf, –o.1247, var Sønnesøn af Oluf Glug
og Gyde, Datter af en af Skjalm Hvides Sønner. Foruden
at han altsaa hørte til en anset Slægt, beklædte
han i Aarene omkring 1221 et af de høje Hofembeder,
nemlig Mundskjænkens, ved Valdemar II’s Hof. Denne
Stilling fratraadte han senest 1224, men mange Aar
efter er han atter bleven Mundskjænk, denne Gang hos
Kong Erik, og skifter med flere andre en Arv efter
Grev Albert af Orlamünde mellem Kongen og hans to
Brødre. Han døde 1247 – efter nogle Angivelser først
1250 – og blev begravet hos Klosterbrødrene i Sorø,
hvem han tidligere havde tilskjødet Byen Sørdrup nær
ved Slagelse. Med sin Hustru Margrethe havde han
flere Børn, deriblandt en Søn Anders (d. o. 1270),
der i Aarene 1250 og 1257-66 var Kongens Mundskjænk,
og en Datter Margrethe, som i andet Ægteskab var gift
med Grev Ernst af Gleichen.
C. Weeke.
Ebbesen, Peder, –1256, var Sønnesøn af den i
efterfølgende Artikel omhandlede Sune Ebbesen
og Søn af Ebbe Sunesen, der 1208 faldt ved Lena
i Vestergøtland, hvor han med en dansk Hær havde
kæmpet paa sin Svigersøn Kong Sverkers Side. Efter
sin Faders Død har P. E., der den Gang ikke kan have
været ret gammel, uden Tvivl tilbragt nogle Aar hos
sin Farbroder, Ærkebiskop Anders, i Skaane. Her blev
han 1211 i Væ trolovet med Datteren af den Skaanske
Gjældkjær Ingemar. Senere boede han paa Sjælland,
hvor han navnlig i den nordostlige Del besad meget
Gods, deriblandt vistnok Knardrupgaard, der siden
efter blev en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
