Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dybdahl, Jens Andreas, 1832-79, Docent i Havebrug - Dybvad, Christoffer, o. 1578-1622, Mathematiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Haveplanter, han har behandlet sit Stof med saa
stor Ædruelighed, Klarhed og Orden, at disse Bøger
bestandig ville staa som klassiske Værker paa
Havebrugslitteraturens Omraade. Særlig med de to
sidstnævnte Arbejder for Øje maa det meget beklages,
at der ikke forundtes ham Tid til at nedlægge
sine omfattende Studier over Frugttræerne i en
Bog. Hans Helbred blev Aar for Aar mere nedbrudt,
der udviklede sig en Rygmarvstæring, som til sidst
blev hans Død. D. døde ugift 12. Maj 1879.
Tidsskr. f. Havevæsen 1879.
Dansk Havetid. 1879.
L. Helweg.
Dybvad, Christoffer, o. 1578-1622, Mathematiker, Søn
af nedenanførte Dr. Jørgen D., var født i Kjøbenhavn
1577 ell. 78 og blev Student i en meget ung Alder,
da han allerede 1594 og følgende Aar findes anført
som Respondens ved Faderens Disputatser. Tidlig
betraadte han ogsaa Forfatterbanen, og 1599 drog han
udenlands, støttet af det kongelige Rejsestipendium
for en Mediciner. Paa denne Rejse erhvervede han
o. 1601 Doktorgraden i Caen i Normandiet, ligesom
han en Tid lang studerede i Leiden, hvor han 1602
paa Dansk udgav sit første mathematiske Skrift,
«Decarithmia», der er mærkeligt ved de Forsøg,
det indeholder paa at erstatte de sædvanlige
græske Kunstord i Mathematikken med tilsvarende
danske Ord. Det var hans Ønske at finde Ansættelse
ved Kjøbenhavns Universitet; men skjønt han tit nok
søgte derom, vilde det dog aldrig lykkes, da noget af
den Uvilje, der næredes mod Faderen, ogsaa synes at
have ramt Sønnen, hvis Karakter heller ikke var af de
tiltalende. Indtil videre blev han derfor i Holland,
hvor han udgav flere for deres Tid vistnok værdifulde
mathematiske Skrifter. Opholdet i det nævnte Land
synes at have haft blivende Indflydelse paa hans
politiske og religiøse Anskuelser. Det nøje Kjendskab
til Nederlandenes ejendommelige politiske Forhold
maatte aabne hans Øjne for Manglerne ved Danmarks
udpræget aristokratiske Forfatning; og i religiøs
Henseende blev han stærkt paavirket af Arminianismen,
en rationalistisk Retning inden for den reformerte
Kirke, der blev herskende ved Universitetet i Leiden
netop i de Aar, da han studerede her.
Efter 7 Aars Ophold i Udlandet kom D. hjem 1606 og
søgte nu ved Udgivelsen af et mathematisk Skrift,
som han tilegnede Universitetets Professorer, at
vinde deres Gunst; men da hans Forsøg paa at opnaa
en Ansættelse atter var mislykket, drog han efter
Faderens Afsættelse paa ny ud og færdedes nu igjen
en Række
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
