Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dumreicher, Johan Heinrich, 1703-61, Søofficer - Duncan, Jacob, -1685, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anlægget af Dokken. 1736 erholdt D. Kapitajns
Karakter, 3 Aar senere avancerede han til
Kommandørkapitajn. Han er mest kjendt ved sin
Virksomhed paa Dokken, hvor han efter dens Fuldførelse
gjorde Tjeneste som Inspektionsofficer. I Aaret
1743 blev Danneskjold af daværende Holmens Chef,
Admiral Suhm, anklaget for at have forsømt Havnen og
Dokken. Christian VI lod J. H. D. kalde til sig og
forhørte ham. Anklagen viste sig at være ubeføjet,
og Suhm fik sin Afsked. 1757 ophøjedes D. i den
danske Adelstand. 1743 giftede han sig med Helene
Christiane Lugge (d. 1786), en Datter af Sognepræst
Søren L. i Holstebro og Anna f. Basballe. D. døde
12. April 1761 og efterlod sig 2 Sønner og 2 Døtre,
hvoraf den ene blev gift med Admiral Løvenørn.
C. With.
Duncan, Jacob, –1685, Officer,
var Skotte af Fødsel
og søgte som saa mange af hans Landsmænd fra ung af
sin Lykke i udenlandsk Krigstjeneste. I Sverige var
han stegen til Oberstlieutenant, da han 1672 drog
til Danmark, hvor man i Forvisning om, at en Krig
med Sverige ikke kunde lade vente længe paa sig, med
aabne Arme modtog Mænd, der som D. havde erhvervet
sig et anset Navn i fremmede Hære. Han fik strax
Bestalling som Oberst til Hest, blev kort derefter
Chef for fynske nationale Rytterregiment, og da
dette ved Krigens Udbrud deltes i to, beholdt D. det
1. af dem. Han hvervede tillige et Dragonkompagni
og forfremmedes til Generalmajor; derhos nævnes han
som «Gouvernør over Fyns Land», hvad der vel kan
have Rimelighed, da der fandtes en slig militær
Kommandopost for hver Landsdel. I Felttoget i
Meklenborg 1675 kommanderede D. en Rytterbrigade og
indtog bl. a. Grænsefæstningen Triebsees i Svensk
Pommern. Ogsaa i Skaane 1676 udmærkede han sig i
Begyndelsen som en heldig Partigænger, og da man
fra Landskrone besluttede at detachere et Korps til
Halland, bestemtes D. med 3000 Mand af alle Vaaben
dertil. Som D. bedst belejrede Halmstad, blev han
overrasket ved Efterretningen om, at Carl XI med en
overlegen Styrke ilede til for at afskære ham fra den
danske Hovedhær. D. hævede Belejringen og trak sig
bort i Retning af Laholm, men ved Fyllebro spærrede
Fjenden ham Vejen 17. Avg. De danske Tropper kæmpede
tappert, og en Del huggede sig igjennem, men Føreren
viste en saadan Raadvildhed og Ubehjælpsomhed, at
han efter en kort Modstand saa sig tvungen til en
Kapitulation i aaben Mark. Da D. kom tilbage fra
Fangenskabet (hvor Carl XI havde behandlet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
