- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
350

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dreyer, Christopher Vilhelm, 1737-1810, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

franske Depecher, der hverken udmærke sig ved Stil
eller sproglig Korrekthed. Derimod samlede alle
hans Evner og Interesser sig om hans praktiske
Embedsgjerning, og han frembyder i alle Henseender
Typen for en dygtig dansk Embedsmand paa den Tid,
begrænset, men med hele sin Sjæl i sin Gjerning,
pligtopfyldende, men tillige selvstændig og
vedholdende i sine Anskuelser. Statsmand var han
egentlig ikke, men han indberettede med Nøjagtighed
de enkelte Begivenheder, om hvilke han altid vidste
at holde sig vel underrettet, forudsaa ofte, hvad
der forestod i den nærmeste Fremtid, hvorimod han
vanskelig hævede sig til et højere og almindeligere
Overblik. Hans Styrke viste sig navnlig i Behandlingen
af de enkelte konkrete Spørgsmaal, som direkte berørte
vore politiske og kommercielle Interesser. Dem kjendte
han til Bunds, og dem forsvarede han med national
Sejhed uden at lade sig afvise og med en Djærvhed,
der taaltes, fordi den saa umiskjendelig var præget af
Ærlighed og Interesse for Sagen. Den samme Sikkerhed
viste han lige over for sin egen Regering. Frimodig
indberettede han, hvad han erfarede, uden at lade
sig afholde af den Erfaring, at Overbringeren af en
uvelkommen Efterretning ikke tør regne paa nogen
venlig Modtagelse, tilbageholdt ikke sin Mening
om, hvad der burde gjøres, ja tillod sig, hvor han
ansaa det for paatrængende nødvendigt, selv at tage
et Initiativ eller vel endog at tilsidesætte en
Ordre. Det er rimeligt nok, at man af ham taalte,
hvad man ikke vilde have taalt af andre, men de to
ældre Bernstorff’er havde han dog sikkert ikke vovet
at byde, hvad den tredje, Christian Bernstorff,
fandt sig i.

I sine politiske Anskuelser var han stærkt
konservativ, og hvad han havde set i Rusland, Polen,
London, Madrid og senest i Paris, bestyrkede ham kun
i den Overbevisning, at den bedste Regeringsform var
den oplyste Enevælde, saaledes som den gjennemførtes
her hjemme. Men han var for meget dansk til ikke at
føle en instinktmæssig Uvilje mod det tyske Elements
Overvægt. Skjønt ansat af den ældre Bernstorff,
nærede han dog allerede som ung Sekretær ingen
Sympathi for ham, hvortil vel ogsaa kom, at dennes
undertiden noget vel storslaaede og fjærntskuende
Politik maatte være hans prosaiske og sobre Natur
fremmed. Som Modsætning dertil tiltaltes han langt
mere af Ostens tilbagetrukne Udenrigspolitik, som
han i det hele synes at have bevaret stor Velvilje
for denne ellers almindelig strængt bedømte Minister
fra den Tid, da han ansattes som Sekretær hos ham i
Petersborg, og dette er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free