Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drewsen, Johan Christian, 1777-1851, Landøkonom, Industridrivende og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhøjelse af Oljetolden lod ham anlægge Oljemøller,
som Toldens Nedsættelse i 1831, under hans kraftige
Protest, dog igjen bragte til at forsvinde, 1827
var han Medanlægger af en Fajancefabrik, Søholm, i
Nærheden af Bellevue paa Strandvejen, en Tid tænkte
han paa at anlægge et Garnspinderi paa Strandmøllen,
og han arbejdede ivrig for det i 1841 stiftede «Dansk
Silkeselskab». Med Haand og Mund kæmpede han imod
den overleverede Sætning, at Danmark ikke var og
ikke kunde blive et Fabrikland, han stræbte fremad
i stort og smaat – 1824 fik han saaledes den første
hydravliske Presse her til Landet –, men han fordrede
Industrien beskyttet gjennem Tolden. Han udtalte sig
oftere bestemt imod Frihandelstheorien. Den manglede
Erfaringens Stempel, og han saa ingen Grund til, at
Danmark i denne Retning skulde tjene som Prøveklud.
Dette kunde synes dikteret af personlige Interesser,
hvad han ogsaa fik at høre, thi han fordrede
høj Indførselstold paa Papir og et fuldstændigt
Forbud mod Udførsel af Klude, men D.s kraftige og
energiske Optræden var aldrig præget af Egennytte,
den havde vide Horisonter. Hans Maal var tidlig
de brede Lags Udvikling, hvad han tydelig lagde
for Dagen. Fra 1816-36 skrev han økonomiske
Meddelelser i Almanakkerne, 1835 var han Medstifter
af Trykkefrihedsselskabet, fra 1836-38 deltog han i
Udgivelsen af «Læsning for Almuen», og fra 1838-41
udgav han alene «Til Underholdning for Menigmand»,
ligesom han oftere holdt Foredrag i den 1838
stiftede Industriforening i Kjøbenhavn. Det var dog
særlig Bondestanden, han som Landmand var kommen i
nær og fortrolig Forbindelse med, der ejede hans
Interesse. Han havde derfor med Sympathi fulgt
bl. a. Schweitseren Fellenbergs landøkonomiske
Opdragelsesanstalt i Hofwyl, og hvor frit, næsten
revolutionært han saa paa vore Landboforhold,
udtrykker han kraftig i sine ovenfor nævnte
«Landøkonomiske Betragtninger» (1834). «Frivillig
eller tvungen», siger han, «tidligere eller sildigere
ville de privilegerede Klasser blive nødte til at
opgive formentlige og i en mørk Tidsalder erhvervede
eller tillistede Rettigheder, der stride mod Tidens
Aand og Menneskets Værd. Bonden vil opleve den Tid,
da ej blot hans Legeme er lige saa frit som hver
anden Borgers, men og hans Ejendom, hans Tid ene er
underkastet egen Vilje. Herremanden vil blive nødt til
at pløje sin egen Mark, og Adelsmandens og Borgerens
Søn vil miste den lidet ærefulde Rettighed at lade
Bondens Søn værne om sig i Fejdens Tid.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
