- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
340

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drewsen, Hans Christian, 1823-1874, Galvanoplastiker - Drewsen, Harald, 1836-78, Arkitekt - Drewsen, Johan Christian, 1777-1851, Landøkonom, Industridrivende og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1849 rekonstrueredes som et udelukkende
galvanoplastisk Anlæg. J. B. Dalhoff (s. ovfr. S. 160)
viste ham Vej i Galvanoplastikkens Anvendelse,
men H. C. D. var den første, der her dannede en
praktisk Virksomhed paa denne Opfindelse. Han
var 1857 Medstifter af Firmaet Drewsen & Wismers
Galvaniseringsetablissement, som han senere
helt overlod Svogeren Christian Wismer. Han døde
4. Febr. 1874. 24. Nov. 1854 ægtede han Charlotte
Christiane Holtmann (f. 22. Febr. 1830), der
overlever ham; hun er Datter af Blikkenslager
Henr. H. og Adolfine Ernestine f. Rasmussen.

C. Nyrop.

Drewsen, Harald, 1836—78, Arkitekt,
var Søn af ovfr. nævnte Konferensraad Adolph Ludv. D.
og fødtes 21. Maj 1836 i Kjøbenhavn, gjennemgik Kunstakademiet,
fik Afgangsbevis 1866, blev senere Bygningsinspektør
for Frederiksberg By og Sogn og døde 3. Sept. 1878. I
1874 ægtede han Ingeborg Lind, Datter af Justitsraad,
Kontorchef C. B. W. L. og Louise f. Collin. Blandt
hans Arbejder kan foruden Restavrationen af
Slagelse Kirke nævnes: den Hambroske Bade- og
Vaskeanstalt i Pilestræde, Kommuneskolen paa Niels
Ebbesens Vej, Kapellet paa Fasanvejens Kirke gaard,
Stiftsforvalterboligen paa Vallø, Prof. Aagesens
Villa (Ryesgade 46) samt flere Villaer i
Rosenvænget. D. yndede at anvende Murstensmotiver, som
han behandlede med megen Smag og Dygtighed.

Weilbach, Konstnerlex.

Erik Schiødte.

Drewsen, Johan Christian, 1777—1851, Landøkonom,
Industridrivende og Politiker, er født 23. Dec. 1777
paa Strandmøllen, nord for Kjøbenhavn, hvor hans
fra Hannover stammende Slægt fra 1693 havde drevet
Papirfabrikation (fra 1718 som Møllens Ejer). Hans
Fader var Papirmøller Chr. D. (f. 1745 d. 1810)
og Moderen dennes 2. Hustru, Anna f. Wesseltoft (d.
1791). Uden at blive overbebyrdet med boglig Viden
voxede D. op i det livlige Hjem paa Strandmøllen,
hvor f. Ex. baade Rahbek og Oehlenschläger kom, og
hvorhen Malthe Conrad Bruun tyede, da han 1793 fandt
det raadeligt at flygte til Hven. D. lærte efter
Familiens Tradition Papirmageriet og blev zünftig
Papirmagersvend, men hans Hu stod til at blive Officer
for at gaa i fransk Tjeneste. Den store Revolution
havde betaget ham med mægtige Tanker om Frihed og
Tapperhed. Men alt blev anderledes. Han saa Johanne
Ophelia Rosing (f. 11. Juni 1778 d. 18. Okt. 1824),
Datter af Skuespiller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0342.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free