- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
316

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dowland, John, 1563-1626, Musiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en større Kunst- og Studierejse i Frankrig, Tyskland
og Italien og tog efter sin Hjemkomst til England
Graden som «Bachelor of music» i Oxford 1588. Hans Ry
som en af de mest henrivende Virtuoser skaffede ham
1598 en ærefuld Ansættelse ved den musikelskende
Christian IV’s Hof. Det foregaaende Aar havde han
tillige vakt Opsigt som Komponist ved Udgivelsen af
«The first book of songs or airs of 4 parts with
tableture for the lute», et Værk, der opnaaede en
i England hidtil ukjendt Popularitet, saa at der i
Aarene 1600-13 udkom 4 nye Udgaver deraf; og efter
at være knyttet til det danske Hof, der den Gang
jævnlig opholdt sig paa Kronborg, fortsatte han med
«The 2. book of songs or airs of 2, 4 and 5 parts»,
der udkom i London, men hvis Fortale er dateret
Helsingør 1. Juni 1600. Kongen belønnede ham efter
Udgivelsen af dette Værk med en anselig Pengegave og
skjænkede ham Aaret derpaa sit Kontrafej. 1603 fulgte
saa «The 3. and last book of songs or airs, newly
composed» ligeledes her fra Danmark, men publiceret
i London. Mod Slutningen af sidstnævnte Aar fik
D. Orlov for at gjøre en Rejse til England i sit
eget Ærende, og Hofregnskaberne oplyse, at han blev
borte «en langsommelig Tid længer, end kgl. Maj. ham
naadigst havde forløvet». I Dedikationen af et nyt
Værk til Christian IV’s Søster Dronning Anna meddeler
han herom, at han havde indskibet sig for at vende
tilbage til Danmark, men paa Grund af Modvind blev
nødsaget til at overvintre i England. Dette nye
Værk, som han kaldte «Lachrymæ or 7 tears etc.»
(1605), var en Art Karakterstykker i Danseform for 5
Instrumenter. Ikke længe efter dets Udgivelse forlod
han Kongens Tjeneste, som han senere bebrejdede sig
at være indtraadt i, fordi han som Følge deraf var
bleven glemt i sit Fædreland. Han afgik i Febr. 1606
og vendte tilbage til England, hvor han 1612 udgav sit
sidste Værk: «A pilgrim’s solace» og døde i 1626 som
Medlem af Hofmusikken. – D.s mest produktive Periode
faldt sammen med hans Ophold i Danmark. Som Komponist
hørte han til den nationale engelske Skole, der
havde udviklet sig med de italienske Madrigalister
som Forbilleder og paa hans Tid naaede sin frodigste
Blomstring. Han havde i Venedig særlig sluttet sig
til Giovanni Croce og stod ligeledes i Forbindelse med
Luca Marenzio i Rom. Hans Sange, hvis Værd fortrinsvis
maa søges i deres melodiske Skjønhed, vidne om en
lyrisk Evne af utvivlsom Ægthed og besidde ofte en
indtagende, naturlig Ynde og Friskhed. De fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free