Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dolmer, Jens (Nielsen), o. 1611-70, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Biskoppen i Aarhus, at hvis D. blev valgt, skulde
han sørge for, at Kaldet indtil videre besørgedes af
en anden, indtil hans Virksomhed hos Ulrik Christian
var afsluttet. Valgt blev D. og sandsynligvis ogsaa
ordineret, men da han var vendt tilbage til sin
Lærling, kom det ved en Lejlighed til et heftigt
Optrin mellem dem, der blev skæbnesvangert for
Læreren. Den unge Kongesøn var vanskelig at regere
og havde ingen Lyst til Læsning, i Hidsighed gav
da D. ham et Ørefigen. Dette blev, vistnok gjennem
det unge Menneskes Moder, Vibeke Kruse, rapporteret
til Kongen, der blev yderst forbitret over «Mester
Jenses ridderlige Gjerning». Nu skulde det strængt
undersøges, hvorledes han havde varetaget sin
Bestilling, og da det befandtes, som Kongen i sin
Vrede skriver, «at han med stor Flid havde forsømt
Ulrik Christian og ikke holdt ham til at læse i
Bibelen, meget mindre i verdslige Historier, som
han burde at vide paa hans Pingre», ikke at tale
om, at hans Færdighed i Regning kun var ringe, saa
blev der anlagt en Sag mod Læreren for Uflid i sin
Bestilling og Myndighedsmisbrug, hvilken endte med,
at han mistede Embedet i Aarhus tillige med
et Præbende i Oslo, som han hidtil havde haft.
Kong Christians snart efter paafølgende Død forandrede vel
Stillingen en Del, men D. blev dog aldrig siden
Præst, skjønt han vel nok kunde være blevet det,
om det havde været hans Ønske. Hele sit følgende
Liv tilbragte han som privatiserende lærd. En Tid
lang var han Hovmester i Grev Christian Rantzaus Hus,
senere tillagde Frederik III ham en anstændig Pension,
hvortil var knyttet den Opgave, at han skulde arbejde
i den danske (og norske) Historie; og det kan med
Sikkerhed siges, at ingen dansk og næppe nogen norsk
Mand i det 17. Aarhundrede har været saa fortrolig
med Norges Historie, gamle Sprog og Lovgivning som
han. Thi han maa (som Prof. G. Storm i den nyeste
Tid har paavist) betragtes som Forfatter af det
mærkelige statsretlige Skrift «Norges Rige Arverige»
(1656), og han har, understøttet af Islænderen Oddur
Eiulfsson, udgivet «Hirdskraa udi det gamle norske
Sprog, rettelig oversat paa Danske, med de gamle Ords
Forklaring og mærkelige Antegnelser til hvert Kapitel»
(1666), hvorfor han betegnes som «Historicus regni
Norvegiæ», skjønt han næppe har haft nogen egentlig
Bestalling som saadan. Af hans litterære Arbejder
kjendes ellers kun et Forsøg paa en verdenshistorisk
Oversigt paa et enkelt stort Blad, altsaa en «Tidens
Strøm» («Tabula chronologica omnium ætatum, imperiorum
etc. orbis», o. 1654).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
