- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
292

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - van Dockum, Martin, o. 1705-1769, Møllebygger og Fabrikant - Dodt, Christian Harry Carl Adolf Luis Waldemar Beatus, f. 1817, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fra Staten til at indrette et Nagelsmedderi ved denne
Mølle, noget, der ogsaa kom i Stand. Efter at han
16. April 1769 var død, 64 Aar gammel, fortsattes hans
Virksomhed af hans Enke; 1778 overtog hans Svigersøn
Agent Dodt Værket ved Lyngby.

J. Collin, For Historie og Statistik I, 181 f.
C. Nyrop, J. F. Classen S. 86. xv.

C. Nyrop.


Dodt, Christian Harry Carl Adolf Luis Waldemar Beatus,
1817-1901, Forfatter.
Beatus D. er født i Fredensborg
25. Nov. 1817 og er en Søn af Kapitajnlieutenant
i Søetaten F. M. D. og Catharina f. de Stibolt. Da
Faderen døde 2 Aar efter Sønnens Fødsel, fik Moderen,
der med en stor Børneflok sad i trange Kaar, Fribolig
paa Fredensborg Slot, og her tilbragte B. D. hele sin
Barndom, indtil han, 15 Aar gammel, kom som Discipel
paa Gammeltorvs Apothek i Kjøbenhavn. Efter som
farmacevtisk Kandidat at have været paa Apothekerne
i Grenaa, Drammen og Flensborg blev han Bestyrer af
Filialapotheket paa Fanø og ægtede ved Overtagelsen af
denne Stilling 12. Avg. 1843 Christine Marie Schütz,
Datter af Kjøbmand i Fredensborg A. F. S. og Hustru,
f. Gardthausen. Da Fanø Apothek imidlertid senere
blev selvstændigt, og D. manglede Kapital til at
kjøbe det, opgav han sin hidtidige Virksomhed og
udnævntes 1850 til Toldassistent i Flensborg. Efter
at have været ansat i samme Egenskab paa forskjellige
Steder i Hertugdømmerne forflyttedes han 1861 til
Aarhus og 1864 til Toldkontrolstedet i Vejstrup,
syd for Kolding. Her forblev han til 1882, da han
udnævntes til Strandkontrollør i Lohals paa Langeland,
og i 1886 tog han paa Grund af Alder sin Afsked og
flyttede til Fredensborg for at tilbringe Resten af
sit Liv der, hvor baade han selv og hans Hustru ere
fødte og voxede op. – d. 16. Marts 1901.

I Drengeaarene paa Fredensborg var B. D. omgivet
af Minderne fra den Tid, da Dronning Juliane Marie
residerede paa Slottet, og mange af de Personer,
der havde hørt til hendes Hofstat – Pagehovmester,
Falkonér og Fasanmester, Hoffourér og Hejdukker –,
levede den Gang endnu. Omgangen med disse levende
Minder om en svunden Tid og det, han hørte dem
fortælle, have aabenbart lagt Grunden til hans
senere ret betydelige Forfattervirksomhed, og de
bedste af hans Arbejder – «Fredensborg eller Carl
Hagens Ungdomserindringer» (1858) og den i flere Oplag
udkomne og meget læste Fortælling «Rideknægten» (1859)
– udmærke sig da ogsaa ved med særlig Forkjærlighed
og ikke ringe Stemning at skildre

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0294.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free