- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
290

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - van Dockum, Jost, 1753-1834, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1799 udsendtes van D. som Chef for Fregatten
«Havfruen» for at slutte sig til daværende
Kommandørkapitajn Billes Styrke i Middelhavet, hvis
Opgave gik ud paa at sikre de danske Handelsskibes
uforstyrrede Fart. Paa den Tid vare som bekjendt
Evropas fleste Stater indviklede i Krige, hvorfor
danske Skibe vare meget eftersøgte til Fragtfart. Paa
den anden Side havde disse forskjellige Vanskeligheder
at bestaa, dels fra Kapere, der langtfra altid
respekterede det nevtrale Flag, og dels fra engelske
Orlogsskibe, som fordrede Ret til at visitere danske
Skibe, noget, de danske Chefer havde bestemte Ordrer
til at forhindre. At van D. var den rette Mand under
disse Forhold, kom gjentagne Gange for Dagen. I
Dec. maatte han saaledes i Strædet ved Gibraltar
lade skyde paa de engelske Fartøjer, der fra en
Eskadre forsøgte at visitere hans Konvoi; en kort
Tid saa det endog ud til, at en heftig Kamp maatte
paafølge, men van D.s rolige og bestemte Optræden
bragte ogsaa her Englænderne til at betænke sig,
hvorefter Sagen endelig bilagdes ad diplomatisk Vej,
og van D.s Konduite anerkjendtes af Regeringen. 1800
afløstes den dygtige Bille som øverstbefalende for
den danske Styrke af Kommandørkapitajn Koefoed; van
D. forblev imidlertid der nede og maatte atter dette
Aar bestaa en lignende Affære som den nys beskrevne
med et engelsk Skib, hvilken dog ogsaa bilagdes
uden egentlig Kamp. Ud paa Efteraaret frelste han en
engelsk Fregat fra at forlise ved Mallorca.

Politikkens Skyer vare imidlertid begyndte at trække
sammen over Danmark; i Begyndelsen af Aaret 1801
hjemkaldtes Styrken fra Middelhavet; allerede forinden
«Havfruens» Hjemkomst indtraf Slaget paa Reden,
hvorved Danmark blev tvunget ud af den bevæbnede
Nevtralitets Forbund. I de nærmeste Aar derefter havde
Marinen ingen vigtigere Opgaver at løse, og van D. var
derfor kun udkommanderet paa mindre Øvelsesrejser. Ved
den engelske Flaades Ankomst i Sundet 1807 og det
paafølgende Bombardement af Hovedstaden kommanderede
han Batteriet Prøvesten, der dog ikke kom til at
spille nogen større Rolle. I de paafølgende Aars Kampe
med Kanonbaadene mod den engelske Overmagt var det
mest de yngre Officerer, der kom i Virksomhed, van
D., der i 1802 var avanceret til Kommandørkapitajn,
kom dog forholdsvis hurtig i aktiv Tjeneste paa ny;
1809 sendtes nemlig nogle danske Skibsbesætninger
til Schelden for at gjøre Tjeneste paa den franske
Flaade; en af disse betroedes van D., der ved sin
Ankomst overtog Kommandoen over Linjeskibet «Pultusk»
under Admiral Missiessy.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0292.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free