- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
271

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dinesen, Adolf Wilhelm, f. 1845, Officer, Landmand og Forfatter - Dinesen, Lars, f. 1838, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mærket «Boganis». – 17. Maj 1881 ægtede
D. Ingeborg Westenholz (f. 1856), Datter af
Godsejer, Etatsraad W. til Mattrup. Han døde
27.-28. Marts 1895

G. Brandes, Essays, 1889.

Emil Elberling.


Dinesen, Lars, f. 1838, Politiker. L. D. fødtes
16. Nov. 1838 i Kulby i Holbæk Amt og er en Søn
af Fæstegaardmand Dines Thomsen og Hustru Ane
Christensdatter. Faderen var en indsigtsfuld og anset
Bonde, der i en lang Aarrække var Medlem af
Sogneforstanderskabet og Formand for de ved Anordningen
af 29. Juli 1846 indførte Vandsynsmænd. Dette fik en
særegen Betydning for Sønnen, som stadig benyttedes
af Faderen til skriftlige Udfærdigelser og derved
erhvervede større Penneførhed, end Almueskolen alene
vilde have givet ham. Trangen til flere Kundskaber
voxede imidlertid frem i ham, og efter at han i 1857
havde overtaget Fædrenegaardens Bestyrelse (som han
havde indtil 1868), besøgte han i Aarene 1859-61
Grundtvigs Højskole.

Politisk paavirket, som han var fra sin tidlige
Ungdom, traadte D., kun 25 Aar gammel, ind i det
politiske Liv. 5. Marts 1864 valgtes han til Medlem
af Rigsraadets Folketing i Holbæk Amts 3. Valgkreds,
og 7. Juni s. A. fik han tillige Sæde i Rigsdagens
Folketing. Som naturligt var efter de Indtryk og
Synspunkter, der hidtil havde været bestemmende for
hans Aandsretning, sluttede D. sig til det nationale
Venstre. Med Iver og Interesse trængte han ind i
Rigsdagsarbejdet, og allerede i 1865 blev han Medlem
af Finansudvalget, hvilket han nu har været i 25
Aar, og ligeledes har han stedse været Medlem af
Folketingets vexlende Forsvarsudvalg. D.s udpræget
nationale Standpunkt fjærnede ham imidlertid efter
nogle Aars Forløb (1871) fra Venstre, og heller
ikke kunde han følge «det forenede Venstre» i den
Maade, hvorpaa Kampen for Folketingets Overvægt i
Statsstyreisen i de følgende Aar toges op. I det
D. herefter nærmest sluttede sig til Folketingets
Højre, erhvervede han ved sin Arbejdskraft og sin
hurtig opnaaede Hjemmevanthed i den politiske Gjerning
i og uden for Rigsdagen snart en saadan Paaskjønnelse,
at det var efter et almindeligt Ønske inden for Højre,
at han 14. Nov. 1873 ombyttede den usikre Vedby-Kreds
med Frederiksborg Amts 3. Valgkreds (Hillerød). Denne
Valgkreds har D. siden 1873 repræsenteret.

I Halvfjerdserne, da Højre endnu stod langt tilbage i
Organisation og Agitation, hørte D. til de faa Mænd,
hvis personlige Virksomhed saa at sige repræsenterede
det liberalt-konservative Partis

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free