Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Dewitz, Frantz Joachim, 1666-1719, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
thi den Rolle, han i Foraaret 1716 spillede som den
allierede Armés Overgeneral under den sidste Del af
Wismars Belejring og ved Fæstningens Overgivelse,
var nærmest politisk. Wismar belejredes af en forenet
dansk-preussisk-hannoveransk Hær; et russisk Korps
var under hurtig Fremrykning fra Øst for at slutte
sig til denne. Af politiske Grunde var det nu navnlig
Hannoveranerne om at gjøre, at Russerne ikke skulde
faa Del i Byttet, og ligesom de andre Meklenborgere i
Frederik IV’s Tjeneste ønskede D. en Tilslutning til
England fremfor til Rusland. Det lykkedes ham ogsaa
at faa Kapitulationen indledet forinden Russernes
Ankomst til Wismar, og han afviste derefter med
Bestemthed ethvert Forsøg fra disses Side paa at faa
Del i Fæstningens Besættelse. Denne Handlemaade blev
vel billiget af Frederik IV, men vakte den heftigste
Forbitrelse hos Peter den store. Yderligere opirret
blev denne, da Kongen ved sit Møde med Zaren i
Hamborg 28. Maj, hvor der skulde træffes Aftale om
en fortsat fælles Optræden, valgte D. til en af sine
Ledsagere; D., der selv havde forestillet Kongen
det uheldige heri, holdt sig derfor under Zarens
Ophold i Kjøbenhavn forsigtig borte fra Hovedstaden
og tænkte sig endog Muligheden af at maatte forlade
Kongen af Danmarks Tjeneste. I Sept., da det endelig
saa ud til, at den paatænkte fælles Landgang i Skaane
skulde gaa for sig, mente Kongen dog ikke længere at
kunne undvære D. Han blev kaldt til Kjøbenhavn, men
alle Skridt, han gjorde for at formilde Zaren, vare
forgjæves; denne vilde ikke slippe den overdrevne,
om end ikke ganske ugrundede, Mistanke, han nærede
til, at D. og de andre Tyskere i dansk Tjeneste
vare Skyld i det daarlige Forhold mellem de to
allierede. Landgangsplanen strandede paa dette
daarlige Forhold, og Vægtskaalen sank derefter stærkt
til Fordel for dem blandt Frederik IV’s Raadgivere,
der som D. ønskede en Tilslutning til England; men
snart fik Kongen at mærke, at Kong Georgs Politik var
mindst lige saa egoistisk og troløs som Zar Peters;
i Efteraaret 1717 sadlede han derfor atter om og
fjærnede D. fra Hoffet. Denne var dog blandt de 28
høje Embedsmænd, som Kongen i Avg. 1718 raadspurgte
om den rigtigste Politik under de forhaandenværende
«tvivlsomme og épineuse Konjunkturer»; D.s Betænkning
kjendes ikke, men det vides, at han bestandig var
«dygtig engelsksindet». Carl XII’s Fald forandrede dog
de politiske Forhold i den Grad, at selv D. ansaa et
fornyet Angreb paa Sverige og dermed en Tilnærmelse
til Rusland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
