Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Descampeaux, Nicolas Jacques André Yanssens, 1732-95, Professor - Desmercières, Johan Henrik, 1687-1778, Kollegiedeputert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til de skjønne Videnskabers og det danske Sprogs Opkomst og
Fremtarv» (1765). Han var ogsaa fransk Lærer for Arveprinsen. Død 1795.
Nyerup, Lit. Lex.
Thor Sundby.
Desmercières, Johan Henrik, 1687-1778, Kollegiedeputeret,
var Søn af J. H. Huguetan, Greve af Gyldensten,
og en Modehandlerinde i Paris (8. Maj 1687),
hvem Huguetan havde til Elskerinde. Faderen
erkjendte ham som sin Søn, og medens han, der endnu
ikke havde noget med Danmark at gjøre, fortsatte et
æventyrlig omflakkende Liv, lod han Sønnen i Paris
uddanne sig til Handelsmand. Den unge D. flyttede
senere til Berlin og vandt her Frederik Vilhelm
I’s Yndest, saa han gjorde ham til Kammerherre. Men
snart fandt han det heldigst at prøve sin Lykke i
Danmark, hvor hans Fader havde begyndt at spille en
ret betydelig Rolle. Forsøget lykkedes, han tildrog
sig Opmærksomhed sorn duelig Finansmand, og efter at
han 1727 var bleven Konferensraad, fik han (1736) Sæde
som Deputeret i det nystiftede General-Landøkonomi- og
Kommercekollegium, i hvilket han forblev indtil
1768, siden 1766 som Præses. Han havde her stor
Del i Oprettelsen af Banken i Kjøbenhavn (1736 og
1737). Ogsaa blev han Præsident i det kongelige
afrikanske Kompagni. Da samtidig Godsejerstillingen
faldt i hans Smag, kjøbte han Godserne Warleberg og
Quarnbek i Slesvig og Holsten, hvortil han senere
føjede Godset Rathmansdorf. Særlige Fortjenester
fra hans Side har man ondt ved at paavise; men
han forstod at bane sig Vejen højt til Vejrs i
Rang og Værdigheder. Efter at han 1736 var bleven
Danebrogsridder, blev han 1745 Gehejmeraad og 1755
Gehejmekonferensraad. Nu stod kun én Ærestitel
tilbage, det var at blive Elefantridder. For at han,
Pariser-Modehandlerindens Søn, skulde kunne naa
det, gjaldt et fornemt Giftermaal for nødvendigt,
og et saadant havde han ogsaa naaet, i det han
25. Juni 1751 var bleven gift med Elisabeth Sophie
Komtesse Friis. Det blaa Baand udeblev da ej heller,
han fik det 1768. Endelig blev han 22. Febr. 1776
naturaliseret som dansk Adelsmand. Han døde uden at
efterlade sig Børn 15. Marts 1778.
Ved Siden af denne Embedsløbebane, der ikke frembyder
anden Interesse end at være et Bidrag til at vise,
hvorledes Udlændinger, selv af tvivlsomt rent Blod,
kunde avancere under Enevælden, var det et kjendt
Træk hos D., at han var overordentlig ivrig for den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
