- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
243

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Delong, Albert Herman Peter Gabriel Baron, 1798-1865 - Demant, Hans Stephan Anton Ludvig, f. 1828, Mekaniker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Schubarts Hjem sendtes til Danmark, i det han
opnaaede at blive naturaliseret og antagen som dansk
Søkadet. Faa Grund af de ved Kieler-Freden formørkede
Udsigter forlod han denne Karriere, drog paa ny til
Italien og der fra til Spanien for at anbringes ved et
stort Bankier- og Handelshus, der lededes af Schubarts
Svoger, den danske Konsul d’Arabet i Alicante. Skuffet
i sit Haab om at vinde Faderens Anerkjendelse og
derigjennem Grevetitelen, maatte han give Afkald
paa sin Ungdomselskede i Danmark. Han bosatte sig
da i Marseille, oprettede der et eget Handelshus
og ægtede en Datterdatter af den til Sydfrankrig
udvandrede danske Godsejer Theodor Adeler (I, 95),
Mlle. Tugnot-Delanoy. 1836 udnævntes H. D. til
dansk Konsul i Paris (Generalkonsul 1838), blev
Gehejmelegationsraad 1842, Kommandør af Danebrog 1848
og dansk Baron 1853. Han entledigedes i 1864 og døde
i Paris 21. April 1865. En af General-Toldkammerets
Forestillinger nævner D. som en virksom og fortjent
Embedsmand, der anvendte sine udbredte Forbindelser
til Gavn for de danske rejsende i Frankrig.

J. Bloch.


Demant, Hans Stephan Anthon Ludvig, f. 1828, Mekaniker.
Han er født 26. Dec. 1828 i Hjallese ved
Odense; hans Fader var Prokurator Hans Jørgen D. og
hans Moder Marie Cathrine f. Jørgensen. Efter i 1842
at være kommen i Urmagerlære i Odense blev han Svend
i 1848 og gjorde Mesterstykke i 1852. 1854 løste
han Borgerskab som Urmager i Odense og arbejdede som
saadan til 1862, da han kastede sig over Fabrikation
af Symaskiner, der, efter væsentlig at være blevne
bekjendte i Evropa ved Verdensudstillingen i
Paris 1855, endnu den Gang maa betragtes som noget
væsentligt nyt her i Landet. Gjennem møjsommelige
Forsøg arbejdede han sig forholdsvis hurtig frem,
grundlagde en Fabrik for Tilvirkning af Symaskiner
og tog paa en Række Udstillinger (Kjøbenhavn 1872,
Wien 1873 osv.) Medaille for sine Maskiner, ved
hvilke han selv indførte Forbedringer, f. Ex. (1870)
med Hensyn til at kunne flytte Tøjet i alle Retninger
paa en Cylindermaskine til Skomagerbrug. I de senere
Aar har han udvidet sin Fabrikation til ogsaa at
omfatte Bicykler. Han er Medstifter af Odense
Grundejerforening og Medlem af Bestyrelsen for
Industri- og Haandværkerforeningen i Odense. 1879
fik han Fortjenstmedaillen i Sølv. 19. Marts 1861
ægtede han Renate Ottilie Therese Rennebarth
(f. 28. Nov. 1826 d. 31. Marts 1874), Datter af
Kjøbmand og Fabrikant R. i Berlin.

J. Lauritsen, Odense i Billeder.

C. Nyrop.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0245.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free