Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Dehn, Frederik Ludvig Greve, 1697-1771, Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
roser ham for den Dygtighed, Flid og Orden, som
udmærkede hans Korrespondance. I Foraaret 1750
udnævntes han til Gehejmeraad i Konseillet, hvor
han vel nærmest repræsenterede Næringsvæsenet, i det
han i Juni 1751 blev Medlem af General-Landøkonomi- og
Kommercekollegiet og Præses for det almindelige
Handelskompagni samt senere (1759) tillige for
Fattigvæsenet. Da Frederik V i Begyndelsen af 1752
besluttede paa ny at gifte sig, og Valget faldt paa
Juliane Marie af Brunsvig-Lyneborg, blev D. udset
til at indlede Sagen ved det brunsvigske Hof, «hvor
han var vel kjendt, da hans Broder tidligere havde
været i Tjeneste der» (i nogle Aktstykker nævnes han
i øvrigt selv som «forhenværende brunsvig-lyneborgsk
Gehejmeraad»). Ved denne Lejlighed kom han gjennem
Prins Ferdinand af Brunsvig og en forhenværende
preussisk Gesandt i London i Forbindelse med Frederik
II, der underhaanden begunstigede dette Giftermaal,
og fra den Tid synes han efter denne Konges politiske
Korrespondance at have spillet en meget tvetydig Rolle
som et villigt Redskab til at styrte Bernstorff og som
den Kanal, ad hvilken den preussiske Gesandt søgte
at holde sig underrettet om, hvad der foregik i den
danske Regering. Det lader imidlertid til, at Evnen
ikke ret har svaret til Viljen, og at han gav sig
Mine af at betyde mere ved Hoffet, end han virkelig
gjorde, og Frederik V betegnede ham rimeligvis med
rette til Prins Ferdinand som en «Sladderhank». Naar
han blandt andet nævnte A. G. Moltke som virksom med
sig i at søge at styrte Bernstorff, er der intet,
der bestyrker denne Angivelse, og i alt Fald blev det
ikke til noget hverken med hans Machinationer for
at fjærne den af Frederik II saa ildesete Minister
eller med de Forhaabninger, han forespejlede Prins
Ferdinand om Ansættelse her i Landet.
Det var maaske for at blive af med ham i Konseillet,
hvor han ikke lader til at have betydet synderligt,
at han 1762 blev udnævnt til Markgrev Frederik Ernst
af Brandenborg-Kulmbachs Efterfølger som Statholder i
Hertugdømmerne. I denne Post forblev han indtil 1768,
da han afløstes af Prins Carl af Hessen. Derefter
levede han som Privatmand paa sine slesvigske Godser,
der samledes under Navnet Ludwigsburg, indtil sin Død,
3. Juli 1771. Allerede 1739 var han bleven Ridder af
Danebrog, 1746 Gehejmeraad, ved Kongens Formæling
i 1752 havde han faaet Elefanten, og 1768 var han
blevet ophøjet til dansk Greve.
Ligesom han saaledes paa en, i det mindste efter hvad
der foreligger, temmelig uforklarlig Maade gjorde en
Lykke her, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
