- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
223

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Debes, Lucas Jacobsen, 1623-75, Præst, Topograf - Decker, Christian August Heinrich, 1806-84, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lykkedes det ham dog at hævde sin Stilling. 1670
blev han Landprovst, og da han med flere af Øernes
Beboere havde klaget over lidte Forurettelser til
den kongelige Kommissær, som 1670 besøgte Færøerne
i Anledning af Christian V’s Hylding, saa blev
han udvalgt til med et Par andre Færinger at rejse
ned til Kjøbenhavn for at føre Sagen igjennem hos
Regeringen. Opholdet i Hovedstaden benyttede D. til i
Maj 1673 at erhverve Magistergraden og til at udgive
tvende ret ejendommelige Skrifter, som han havde
forfattet «i sit Patmos paa Færø», nemlig «Kongelig
Majestæt ved Profeten Jeremiam afmalet», hvori han
gjennem en utrolig Mængde bibelske Citater søger at
vise den Ærbødighed, Kjærlighed, Lydighed, Troskab og
Tjeneste, Undersaatterne ere deres Arvekonge skyldige,
samt «Færøernes og færøske Indbyggeres Beskrivelse»,
et trods adskillige Besynderligheder dog for sin Tid
fortjenstligt Skrift. Nogen Tid efter sin Hjemkomst
til Færøerne døde D. 28. Sept. 1675. – Han var gift
med sin Formands, Hr. Hans Rasmussen Færøs, Enke,
Anne Rasmusdatter. Efterkommere af ham leve endnu i
Thorshavn.

Worm, Lex. ov. lærde Mænd.
Ny kirkehist. Saml. VI, 464 ff.
O. Wormii Epist. S. 1117.

H. F. Rørdam.


Decker, Christian August Heinrich, 1806-84, Præst, er
født 15. Okt. 1806 i Husum, hvor Faderen, ndfr. nævnte
Jacob D., da var Subrektor. Efter at have studeret
i Kiel og Berlin tog han 1830 theologisk Examen paa
Gottorp, blev 1833 Kollaborator, 1836 Subrektor
i Meldorf, 1843 Præst i Klein-Wesenberg i Amtet
Rethwisch, 1863 i Leezen og 1874 i Tumby og Strukstrup
i Angel, hvor han døde 11. Juni 1884. Foruden nogle
pædagogiske og opbyggelige Skrifter har han 1850
udgivet «Die Revolution in Schleswig-Holstein, eine
Zuschrift an allen ernsten Christen unter Deutschen
und Dänen». Han vilde modvirke den Stemning, der
begyndte at komme frem i Tyskland, i det mange nu
betragtede den slesvig-holstenske Rejsning som et
Oprør. «Altonaer Mercur» (1850 Nr. 64) kaldte Skriftet
«et lysende Vidnesbyrd for vor Ret». Det gjentager
de gamle, tit fremstillede Paastande, som at Kong
Frederik VII ikke havde været fri i Marts 1848;
herpaa, siges det, beror den provisoriske Regerings
Ret; Forfatteren mener ogsaa, at han og hans Parti
befinde sig paa den Side, der staar under Guds
Taalmodighed og ikke under hans Dom. Men man kan ikke
andet end give ham Ret i, at revolutionære Bevægelser
fremkalde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free