Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - David, Christian Georg Nathan, 1793-1874, Politiker, Nationaløkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sinde staaet højere end under hine Debatter. Han havde
sin Force i at finde enkelte prægnante Vendinger,
«bevingede Ord», som man siden har kaldt dem. Det
var et saadant bevinget Ord, som han i Nov 1864 udtalte i Landstinget,
da han erklærede, at han hele sit Liv havde været
en Modstander af «den purpurklædte Absolutisme»,
men at han endnu kraftigere vilde bekæmpe «den
kofteklædte Absolutisme». Ministeriet Bluhme traadte
tilbage 6. Nov. 1865.. Det følgende Aar valgtes
D. i Kjøbenhavn til Medlem af Landstinget, men 1870
nedlagde han sit Mandat og trak sig dermed tilbage
fra det politiske Liv.
D., der 1850 fik Titel af Etatsraad og 1858 af
Konferensraad, og som 1864 modtog Danebrogsordenens
Kommandørkors og 1865 ved sin Afgang som Minister dens
Storkors, havde 5. Nov. 1831 ægtet Georgine Nicoline
Bramsen (Datter af Justitsraad, Revisor Ludvig Ernst
B.), som overlevede ham (d. 6. April 1890). Han døde
18. Juni 1874.
Illustr. Tid. VI, 159.
Erslew, Forf. Lex.
Barfod, Dansk Rigsdags-Kal.
C. St. A. Bille, Tyve Aars Journalistik III, 124.
C. St. A. Bille.
– David udfoldede, navnlig i sine yngre Aar, en
flersidig og ret omfattende Forfattervirksomhed. Han
var desuden en af Udgiverne af «Maanedsskrift for
Litteratur» og udgav selv flere Tidsskrifter:
«Statsøkonomisk Arkiv» (1826-29), «Nyt
statsøkonomisk Arkiv» (1841-43) og «Fædrelandet»
(1834-40). Tyngdepunktet for denne Forfattervirksomhed
falder i Nationaløkonomien. D. tilhørte nærmest den
franske Skole, der var grundlagt af Say, og som paa
den Tid kunde siges at være den herskende; denne
Skoles Ideer overførte han til Danmark i en Række
velskrevne og livlige Afhandlinger. Af saadanne
Afhandlinger kunne nævnes: «Om Nationaløkonomiens
Studium», «Er Handelsvindskibeligheden
umiddelbar-produktiv?», «Hvad bør forstaas ved
den rene Indtægt?» osv. Disse Afhandlinger have
uden Tvivl, da de fremkom, gjort deres Nytte ved
at vække Interessen for nationaløkonomiske Studier,
men en mere end forbigaaende Betydning kunde de efter
deres Indhold ikke faa, og de have spredt Forfatterens
Arbejdskraft i en ikke ringe Grad, saa at han ikke fik
Lejlighed til at sætte sig noget større og varigere
Minde i den danske økonomiske Litteratur, skjønt han
sad inde med betydelige Studier, navnlig over Danmarks
Finanshistorie. Hvad han kunde have udrettet paa dette
Omraade, fremgaar af den udførlige og grundige Kritik
over Nathansons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
