Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - David, Christian Georg Nathan, 1793-1874, Politiker, Nationaløkonom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
26. Juli skabte kongevalgte og raadgjvende Rigsraad
for Monarkiet, hvorfra han gik over til Rigsraadet
efter Forfatningen af 2. Okt. 1855. Under den heftige
Kamp, som Aaret efter rejstes ved de 11 slesvig-
holstenske Rigsraaders Angreb paa Forfatningen, optraadte han,
ligesom de øvrige danske Helstatsmænd, med Kraft imod disse
Angreb og hævdede Forfatningens fuldstændige Lovlighed; det var
under denne højst animerede og interessante Debat, at han med
en heldig Vending mindede de slesvig-holstenske Riddere om, at
der ved Siden af den «historiske Ret», som de idelig paakaldte,
fandtes en «Historiens Ret», som ikke mindre gjorde sig gjældende.
Efter at Patentet af 6. Nov. 1858 i Henhold til Forbundsdagens
Fordring havde ophævet Oktoberforfatningen for Holsten og
Lauenborg, hvorved Rigsraadet faktisk var blevet en dansk-slesvigsk
Repræsentation, indtoge de gamle Helstatsmænd en helt forskjellig
Holdning og rejste en Opposition imod Ministeriet, under hvilken
D. var en af de ivrigste Angribere. Skjønt deres Parti slog
sig sammen med Bondevennerne i Rigsraadet, udgjorde
de 2 Grupper dog kun en Minoritet, der hverken kunde
sejre i Debatten eller ved Afstemningerne; men dette
førte saa til en Partimanøvre, som blev dobbelt
uforsvarlig ved Rigets farlige Stilling udad til. I
Begyndelsen af Sessionen 1859 indgave 9 Rigsraader,
deriblandt D., til Præsidenten (Madvig) en Erklæring,
hvori de betegnede Patentet af 6. Nov. 1858 som
ikke tilvejebragt ad lovlig Vej, men som en aldeles
foreløbig Foranstaltning, der ikke stod i Samklang
med Kundgjørelsen af 28. Jan. 1852, og udtalte, at de
kun i Tillid til Ministeriets Tilsagn om at virke for
de 2 tyske Hertugdømmers Gjenoptagelse i Forfatningen
kunde finde det foreneligt med deres Mandat at deltage
i Tilvejebringelsen af «de Love, der ere uundværlige
til Statsstyreisens uforstyrrede Gang». Da Præsidenten
nægtede at oplæse denne Protest, afholdt de sig
fra at stemme og forhindrede derved Rigsraadet i at
fatte gyldige Beslutninger. Denne Obstruktionspolitik
kulminerede ved Sessionens Slutning, da Slesvigeren
Thomsen-Oldensworth (og med ham senere Hansen-Grumby)
havde indgivet en Erklæring om, at han ikke ansaa
Rigsraadet for forfatningsmæssigt, men dog ikke vilde
nedlægge sit Mandat, og da Præsidenten, saaledes som
Forfatningen og Forfatningsordenen udtrykkelig gjorde
ham det til Pligt, havde andraget om hans Udelukkelse
af Forsamlingen; efter sammen med Bondevennerne at
have forsøgt at standse Sagen, først ved en motiveret
Dagsorden, derpaa ved Henvisning til et Udvalg,
grebe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
