Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danner, Louise Christine Grevinde, 1815-74, Frederik VII's Gemalinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Plan, hvis Udførelse kom overraskende for
Ministeriet. Ved Resolution af 7. Avg. 1850 ophøjedes
L. R. til Lensgrevinde af Danner, og samme Dag blev
hun i Frederiksborg Slotskirke af Biskop J. P. Mynster
viet til Kongen.
Denne ægteskabelige Forbindelse vakte almindelig Sorg
hos den oplyste og fintfølende Del af det danske Folk;
thi Grevinde D.s Fortid var, selv bortset fra hendes
tidligere Forhold til Kongen, ingenlunde pletfri, og
den offentlige Menings Dom om hende var i det hele af
en saadan Beskaffenhed, at Frederik VII ved at kaare
hende til Hustru kun kunde svække sin Kongeværdigheds
Glans og Vægt. Hun blev Gjenstand for Smædeskrifter,
blandt hvilke maa fremhæves Schaldemoses Heltedigt
«Rasmusine». Sagen vilde alligevel have stillet
sig taaleligere, hvis Grevinde D. i Egenskab af
morganatisk Hustru havde ført en tilbageholden
Tilværelse og ikke forladt Privatlivets Sfære, men
hun gjorde lige det modsatte. Da Kongen i Sommeren
1851 besøgte Christiansø og Bornholm, ledsagede
hun ham og stillede sig ingenlunde afvisende over
for de upassende Forsøg, der hist og her foretoges
paa at overføre en Del af den Hyldest, der vistes
Frederik VII som Landets Konge, paa hende. Under
Kongens Besøg i Jylland 1852 var Grevinden ogsaa med,
og da samme Optrin gjentoge sig der, nedlagde den
psevdonyme Forfatter «Intrepidus» (dvs. Salicath) i et
politisk Flyveskrift Indsigelse derimod. Han hævdede,
at Kongens Hustru kun var berettiget til at dele en
saadan Hyldest med ham, naar hun tillige var Landets
Dronning. Men hverken Kongen eller hun tog Hensyn til
slige statsretlige Betragtninger. Grevinden optraadte
derfor i Efteraaret 1854 officielt ved Kongens Side
under hans Besøg i Holsten, Lauenborg og Lybek, men
hendes Nærværelse bidrog til, at Kongens Modtagelse
blev noget kølig, og det gjorde et pinligt Indtryk,
at Ridderskabets og det dannede Samfunds Damer
overalt holdt sig saa meget som muligt tilbage fra
Souverænen. Dette Saarede hendes Forfængelighed, og
ærgjerrig, som hun var, stod hendes Higen til at blive
anerkjendt som Kongens Gemalinde. Udenrigsminister
Scheele, der personlig var Kongens Ven, gjorde
da Skridt for at imødekomme hendes Ønske. Ved et
Reskript befalede Frederik VII, at Grevinden skulde
indføres i Statskalenderen som hans morganatiske
Gemalinde, og dernæst underrettede han det svenske
Hof og de Fyrster, med hvilke hans Hus var forenet ved
Slægtskabsbaand: Kejseren af Rusland og Storhertugerne
af Oldenborg, Meklenborg-Schwerin og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
