Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Damkier, Jens Emil, 1811-58, Jurist og Politiker - Dampe, Jacob Jacobsen, 1790-1867, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
næste Samling (1850–51) et af de 5 Medlemmer, som
paa ny bragte Forslaget frem, og den, der nærmest
førte det gjennem Tinget. 1852 faldt D. igjennem i
sin tidligere Kreds og næste Aar tillige i Holbæk;
derimod valgtes han 1854 i Aarhus, dog kun for to
korte Samlinger, og var igjen uheldig ved et Valg i
Kjøbenhavn 1858. Døde 26. Avg. 1858. – Siden 1841
var han gift med Augusta Christiane f. Stabell
(f. 1. April 1815), Datter af Byfoged N. F. S. i
Middelfart, senere Oldfrue ved Sorø Akademi.
Barfod, Dansk Rigsdagskal. S. 250.
Emil Elberling.
Dampe, Jacob Jacobsen, 1790-1867, Politiker. D.,
Søn af Skræddermester Jac. Frandsen D. og Anne
Gertrud Christensdatter, blev født i Kjøbenhavn
10. Jan. 1790. Han dimitteredes 1804 fra Frue
Latinskole, vandt 1808 Guldmedaillen for Besvarelsen
af den æsthetiske Prisopgave, tog 1809 theologisk
Embedsexamen og ansattes 1811 som Lærer ved Slagelse
Latinskole. Medens han virkede der, disputerede
han 1812 for den filosofiske Doktorgrad over en
Afhandling om de ethiske Principper i Koranen. 1816
tog han Afsked og udfoldede derefter i Løbet af
henved 5 Aar en privat Virksomhed i Hovedstaden
som Skolebestyrer, men ved Siden af denne Gjerning
beskæftigede han sig ogsaa med filosofiske Studier og,
da han var i Besiddelse af en vis poetisk Aare, med
bellettristiske Arbejder. Som Theolog stod han paa
det rationalistiske Standpunkt, der var betegnende
for det 18. Aarhundredes Oplysningstidsalder,
og hans Anskuelser i den Retning paadroge ham det
første Sammenstød med Avtoriteterne, i det han 1819
holdt en Prædiken «om Frihedens Overensstemmelse med
Kristendommens Aand», hvilken blev undertrykt ved
Dom og Konfiskation. D.s Interesse var imidlertid
ogsaa bleven vendt udad, mod de store politiske
Begivenheder i Evropa, hvor de konservative, der
støttede sig til den mellem Fyrsterne afsluttede
Alliance, overalt søgte at undertrykke den af de
liberale baarne Bevægelse, der gik ud paa Folkets
Deltagelse i Lovgivning og Skattebevilling gjennem
frit valgte Repræsentanter. I disse Forhold ligger den
almenhistoriske Baggrund for det af D. projekterede
Foretagende, der her i Landet kan betegnes som den
første Dønning af den konstitutionelle Bevægelse i
Evropa. I Følge D.s Plan skulde Folket gjennem valgte
Repræsentanter udtale sig om Regeringsformen. Ønskede
det en fri Forfatning, skulde der afæskes Kongen en
Erklæring, om han anerkjendte Folkets Ret til selv at
bestemme sin Regeringsform, og hvis han nægtede den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
