- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
159

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalgas, Enrico Mylius, f. 1828, Ingeniør og Hededyrker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mod Enkelthederne, i det hele taget vare ypperlig
skikkede til at vække det store Publikums Interesse
for «Hedesagen».

Siden har D. fortsat og udvidet sin Virksomhed,
støttet af sin varme Tro paa Hedesagens store
nationale Betydning, og det skyldes fremfor nogen
anden ham, at baade Landbrug og Skovbrug i Heden
have taget saa stort et Opsving i den sidste Snes
Aar. Saaledes har han ledet de storartede Anlæg
af Vandingskanaler og Mergelsporbaner, som have
frembragt Enge og Kornmarker, hvor der før kun var
Kær og Lynghede; han har søgt at fremme Kulturen paa
Hedemoserne for ogsaa at gjøre disse Strækninger
produktive, og han har bevæget en Række Godsejere
og, navnlig fra Midten af Halvfjerdserne, tillige de
egentlige Hedeboere til under Vejledning og Tilskud
fra Hedeselskabet at beplante 1 1/2 Kvadratmil
med Naaletræer, hvorefter en stor Del af Arealet
er paalagt Forpligtelse til stadig at behandles
og drives som Skov. Paa Hedeplantningens Omraade
har han virket meget for Indførelsen af den dybe
Reolpløjning, ved hvilken Allaget bliver gjennembrudt,
og for Udluftningen af Lyngskjolden, samtidig med
at han er optraadt som en ivrig Forkæmper for en
udstrakt Anvendelse af Bjærgfyrren (Pinus montana)
og har vakt en hidtil ukjendt Sans for Træplantning
og Havekultur i Vestjylland.

D.s Navn vil først og fremmest være knyttet til det
praktiske Arbejde i Hederne. Hans store Udholdenhed
og ualmindelige Arbejdsevne i Forbindelse med hans
fremragende Egenskaber som Fører have bevirket, at han
desuden har kunnet udgive Piecer om Skovplantning,
Engvanding, Mosekultur, Planteskoledrift m. m.,
samtidig med at han for en meget stor Del har skrevet
og redigeret Hedeselskabets periodiske Meddelelser,
har holdt en utallig Mængde Foredrag, Møder og
Sammenkomster om Hedesagen og har ledet Selskabets
store Centraladministration saa vel som Driften af
en Række ret betydelige Ejendomme, hvilke Selskabet
efterhaanden paa forskjellig Maade er kommet i
Besiddelse af. Hans betydeligste Skrifter ere,
foruden de ovennævnte «Geografiske Billeder fra
Heden», «Anvisning til Anlæg af Smaaplantninger,
levende Hegn og Pilekulturer» (1875), «Hedemoser
og Kærjorde» (1876), «Om Engvanding» (1877), «Om
Plantning i Jylland» (1877), «Regler for Behandling
af Planteskoler» (1884), «Fortids- og Fremtidsskovene
i Jyllands Hedeegne» (1883-85); den sidstnævnte
Afhandling er offentliggjort i «Hedeselskabets
Tidsskrift».

Det rette Tidspunkt for en Bedømmelse af Enkelthederne i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free