- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
155

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dalby, Christopher Hansen, -1600-, theologisk Forfatter - Dalgas, Carl Frederik Isak, 1787-1870, landøkonomisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at faa nogen Ansættelse i Hjemmet. Han vendte derfor tilbage til
Nieder-Zeuzheim, hvor han døde 18. Marts 1637 i sit 72. Aar i Hadamar i Nassau. Undersøgelser
om Stridsæmnerne mellem reformerte og Protestanter udgjøre det væsentlige
Indhold af hans Skrifter.

Reformirte Kirchen-Zeitung 1902, Nr. 6 ff.
Personalhist. Tidsskr. VI, 152 f.

S. M. Gjellerup.


Dalgas, Carl Frederik Isak, 1787-1870, landøkonomisk
Forfatter. C. D. fødtes 13. Marts 1787 i Fredericia, hvor Faderen,
Jean Mark D. (f. 1752 i Lausanne, d. 1811), var Præst ved den
reformerte Menighed; Moderen, Marie f. Aldebert, var fra Erlangen.
17 Aar gammel kom han til Landbruget, fik sin første Uddannelse
hos en holstensk Landmand (Valentiner), opholdt sig 1805-7 paa
Taasinge, hvor Generallieutenant F. Juels Landbrug med Vexelbrug,
Brakfrugtavl og Staldfodring den Gang vakte en vis Opsigt. Fra
Valdemars Slot drog han til Kjøbenhavn, hvor han besøgte Veterinærskolen
til 1808. S. A. begyndte han med offentlig Understøttelse
en større Udenlandsrejse, Rejsen gik til Tyskland, Schweits og
Frankrig, han tilbragte en Vinter paa Møglin hos «Fader Thaer»,
der i sit Testimonium omtalte ham «als einen sehr einsichtsvollen,
scharfsinnigen, die ganze Theori und Praxis der Landwirthschaft
umfassenden Oeconomen»; en Maaneds Tid lærte han Ostefabrikationen
hos Fellenberg paa Hofwyl ved Bern, drog her fra til
Frankrig for at sætte sig ind i Hampeavlen, nødtes imidlertid til
at afbryde Studierne, før han selv havde ønsket det, da Faderen
havde kjøbt en Landejendom, Margrethelund i Højen Sogn ved
Vejle, og nu anmodede ham om at vende hjem for at bestyre
denne Gaard. Efter 2¼ Aars Fraværelse er D. atter hjemme
1810, overtager Gaardens Bestyrelse for Faderen, bliver 1813 efter
Forældrenes Død selv Ejer af den og ægter s. A. Christiane Nisson,
Datter af daværende Kontrollør N. i Ringkjøbing. Paa Ejendommen,
som han senere gav Navnet Aldebertsminde, levede han Resten af
sit Liv.

D. var en arbejdsom og energisk Mand, Dagen igjennem var
han ved sit Landbrug eller i Haven, Aftenen anvendtes til litterære
Sysler. De første 15-20 Aar, han ejede Aldebertsminde, vare vanskelige
Aar for Landmanden; hvad der hjalp D. til at holde sig ved
Gaarden, var, som han selv siger, «den ikke ubetydelige
Fortjeneste», de skriftlige Arbejder gave ham. Hans landøkonomiske
Skribentvirksomhed har ogsaa efter vore Forhold været af
usædvanligt Omfang. I sin Selvbiografi (1860) nævner han saa vel sine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free