- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
153

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dajon, Nicolai, 1748-1823, Billedhugger - Dalberg, Carl Anton Sciawitsky, f. 1835, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nærmeste Omgangskreds, og deltog saaledes bl. a. i
Arbejdet paa Frederik V’s Monument i Roskilde
Domkirke. 1775 fik D. Rejsestipendium. Han var
i Italien til 1781 og blev efter sin Hjemkomst
Medlem af Akademiet (1783). Det var en kummerlig
Tid for Kunstnerne, særlig for Billedhuggerne, og
D., der tilmed kun var en Kunstner af tredje Rang,
hensad i mange Aar i den beskedne Stilling som Lærer
i Ornamentskolen, indtil han endelig 1803, efter
Wiedewelts Død, blev Professor ved Akademiet. Fra 1815-21
var han Akademiets Direktør. D. s Direktorat
var en højst bedrøvelig Tid baade for Akademiet og
for Kunsten, men om end D. s Mangel paa Energi og
Initiativ bærer sin Del af Skylden herfor, hviler dog
største Delen af Ansvaret paa Forholdene her hjemme
i det hele og paa de styrendes uforsvarlige Kølighed
lige over for Kunsten og dens Udøvere, og Forholdene
bleve ikke bedre, for Modelskolens Vedkommende endog
meget værre, efter D.s Bortgang.

Hans mest bekjendte Arbejder ere Statuerne «Tapperhed»
og «Borgerdyd» paa Bondefrihedsmonumentet,
Tordenskjolds Gravmæle i Holmens Kirkes Kapel og
A. P. Bernstorffs Buste paa Rosenborg. Af andre
Arbejder af D. kan nævnes Brystbillede af Kirurgen
Fr. Chr. Winsløw, en Jupiter fra 1774, en Paris
fra 1778 og hans Receptionsstykke «Østersøen».
Han udførte ogsaa adskillige Gravmonumenter,
mest særdeles tarvelige, som Weidenhaupts paa
Assistens Kirkegaard, Søren Gyldendals og Ole
J. Samsøes sammesteds og Magens’ paa Holmens. –
D. var en venlig, beskeden Mand, velvillig mod alle
og afholdt af alle. Han døde 12. Dec. 1823. Han havde
aldrig været gift, men efterlod sig en naturlig Søn,
der dog ikke bar hans Navn.

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26 S. 184 f.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. I.
Weilbach, Konstnerlex.
Meier, Wiedewelt, passim.

F. J. Meier.


Dalberg, Carl Anton Sciawitsky, f. 1835,
Officer. D. er født 5. Marts 1835 Paa Frederiksværk,
hvor hans Fader, Major Carl Gunder D., var Inspektør;
Moderen, Albertine Andrea, var født Tscherning. Efter
at have gjennemgaaet Landkadetakademiet fra
1848-53 udnævntes han til Sekondlieutenant med
Aldersorden fra 1852 og traadte i 1857 ind paa
den kgl. militære Højskole, hvor han gjennemgik
Generalstabsafdelingen. Efter at have modtaget den
videre Uddannelse som Generalstabsofficer ansattes
han i Jan. 1864 ved Armeens Overkommando, i hvilken
Stilling han forblev til Felttogets Slutning,
hvorefter han ansattes i Krigsministeriet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free