Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Daa, Valdemar, o. 1616-91 - Dagmar, -1212, Valdemar Sejrs første Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han ægtede 1645 Else Kruse, der døde 1667,
40 Aar gammel, Datter af Jørgen K. til Ryomgaard og
Beate Biilow.
Danske Herregaarde III: Borreby.
Danske Saml. 2. R. V, 69 ff.
Friis, Underretn. om Schielschiør S. 198 f.
G. L. Wad.
Dagmar, –1212, Valdemar Sejrs første Dronning,
var en Datter af Kong Premysl Ottokar I af Bøhmen og
Adela af Meissen. Ottokar havde levet henimod en Snes
Aar i Ægteskab med sin Hustru, da han under Paaskud
af Nærhed i Slægtskab mellem dem søgte Skilsmisse
(o. 1198) og ægtede Constantia af Ungarn. Adela drog
med sine Børn, 1 Søn og 3 Døtre, til sin Hjemstavn
og søgte forgjæves ved Pavens Hjælp gjennem en lang
Aarrække at blive gjenindsat i sine Rettigheder;
hun døde i et af hende stiftet Kloster i Meissen
1211. En af Døtrene blev Abbedisse og betragtedes
efter sin Død som Helgen, en anden giftedes til
Bajern. Den tredje, D., førtes til Danmark som Kong
Valdemars Brud 1205. Formodentlig har Moderens haarde
Skæbne tidlig modnet D. og bragt de smukkeste Sider
af hendes Karakter til Udvikling, vist er det i alt
Fald, at ingen dansk Dronning har som hun vundet
Plads i Folkets Kjærlighed og til Gjengjæld naaet at
blive skildret i Samtidens og den nærmeste Eftertids
Digtning som Mønsteret paa en trofast Hustru og
ydmyg Kristen og som den Fyrstinde, der ikke mindre
paa Bryllupsmorgenen end i Dødsøjeblikket virker og
beder for Lettelse i de lidendes Kaar.
Allerede det Navn, som de danske gave hende,
vidner herom. «Margareta var hendes rette Navn,
Dagmar hed hun for hendes Vænhed», siger en gammel
Krønnike. Hendes kirkelige Navn var Margrethe; det
andet, slaviske Navn Dragomir («Fredsæl») blev
af de danske omdannet til Dagmar – som tidligere
Vladimir var bleven til Valdemar – og opfattedes
folkelig som Dagens Mø (Dag-Maar). I øvrigt melde
de historiske Kilder kun lidet om hende; dog vide
de, som Folkeviserne, at hun udvirkede hos Kong
Valdemar Frihed for hans Slægtning Bisp Valdemar,
der i 13 Aar havde været hans Fange. 1209 fødte
hun Sønnen Valdemar. Efter ikkun 7 Aars Ægteskab
døde hun 24. Maj 1212. Om hendes sidste Sygdom og om
Valdemars ustandselige Ridt, da han kaldes til hendes
Sotteseng, har en af vore skjønneste Folkeviser sunget
med gribende Enfold; da Valdemar knæler ved Baaren,
kaldes hun endnu en Gang til Live og udtaler for sin
Ægtefælle sine sidste fromme Ønsker ligesom ogsaa
den nagende Selvbebrejdelse over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
