- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
123

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cypræus, Poul, 1536-1609, Jurist og Historiker - v. Czernichow (Zernichow), Christian Diderich, -1647-, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Gertrud, Datter af
Superintendent Paul v. Eitzen. Blandt hans Sønner
kan foruden den ovfr. nævnte Johan Adolf C., der
udgav Faderens «Historia Slesvicensis» i en temmelig
uheldig Skikkelse, mærkes Lic. jur. Hieronymus C.,
der ogsaa udgav nogle af Faderens Skrifter, som alle
drejede sig om fædrelandsk Retsvæsen og Historie.

Cypræus, Ann. episc. Slesv. S. 463 ff.
Moller, Cimbria lit. I
Noodt, Beiträge I, 349 ff.
Slesv. Prov. Efterretn. III, 11 ff.

H. F. Rørdam.


v. Czernichow (Zernichow), Christian Diderich,
–1647–, Officer. Han stammede efter eget Opgivende
fra Mark Brandenburg, og hans Forældre angives at
være Oberst og «Kommandant i Lybek» Diderich v. C. og
Sidonia v. Bose. Under Krigen med Sverige 1644-45
var han Oberstlieutenant og øverstbefalende over
Feltartilleriet i Skaane ved Ebbe Christoffersen
Ulfeldts Regiment, i April 1646 var han Oberst,
og 15. Juni s. A. udnævnte Kong Christian IV ham
efter Ulfeldts Anbefaling til Oberst Felttøjmester
over Tøjhuset og Artilleriet i Kjøbenhavn med en
aarlig Løn af 1700 Rdl. I Bestallingen benævnes
han Friherre og roses for sit Forhold i Felten
og andensteds. En Brand, der ødelagde Tøjhuset
12. Febr. 1647, vakte i saa høj Grad Kongens Vrede
mod ham, at han vilde slaaet ham med sin Stok, om
ikke «Rigens Raad» havde lagt sig der imellem. Vel
frikjendte en Krigsret i Marts s. A. C. for Ansvar,
skjønt tilbørlig Forsigtighed næppe var anvendt,
men længe forblev han dog ikke i sin Stilling
i Danmark. Hans Eftermand udnævntes 6. Jan.
1649, og i Aaret 1650 er C. i Stockholm, hvor
han søger Ansættelse, men skriver sig da Gesandt
fra Hertugen af Meklenborg. 1655 var han
ikke længer i Sverige, og hans senere
Skæbne er ubekjendt. Han synes i nogen Grad
at have været en Æventyrer fra Trediveaarskrigen og
hans Friherretitel at være usurperet. Han havde
o. 1640 indgaaet Ægteskab i Danmark med Ellen Budde,
Datter af Frederik B. til Rødslet, Oberst ved
throndhjemske Regiment (d. 1650), og Fru Anne Urup.
Fru Ellen Budde døde ved Juletider 1654 i Helsingør
af Pest, men allerede før havde C. i Sverige
indgaaet et andet Ægteskab med «Bispen af
Irlands Datter» og var siden bortrømt. Med
denne Bispedatter maa formodentlig menes en
Datter af Malcolm Hamilton, Erkebiskop i Cashel
i Irland, hvis Sønner vare bosatte i Sverige.
I sit første Ægteskab havde C. 2 Sønner,
af hvilke den yngste faldt ugift i Krigen mod Tyrkerne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free