Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crone, Martin Anton Christian, f. 1817, Præst och historisk Forfatter - Crone, Vilhelm Christoffer, 1813-87, Politidirektør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortjent ved Ordningen af Arkivet paa Ravnholt,
af hvilket han dels selv har udgivet noget, dels
meddelt forskjellige Videnskabsmænd forønskede
Oplysninger. Ligeledes har han (1853) udgivet Biskop
Jacob Madsens Visitatsbog (fra Fyns Bispearkiv)
samt flere mindre historiske Afhandlinger
og Bidrag, hvoriblandt kan mærkes: «Valdemar
Knudsen, Biskop i Slesvig» (Skoleprogr. 1848),
«Herrested Præstehistorie» (i «Kirkehist. Saml.»
II) og flere Stykker i «Samlinger til Fyns Historie
og Topografi». — 1857 ægtede han Sophie Kirstine
Gnudtzmann. — d. 10. Nov. 1903.
Erslew, Forf. Lex.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 197.
H. F. Rørdam.
Crone, Vilhelm Christoffer, 1813-87, Politidirektør,
Søn af Amtsforvalter, Justitsraad Rasmus C. og
Anna Frederikke f. Lønborg, er født i Nyborg
10. Nov. 1813. Han blev Student fra Herlufsholm
1830, tog juridisk Embedsexamen 1835, var derpaa
en Tid ansat i det danske Kancelli og derefter
Fuldmægtig paa Borgmesterkontoret i Helsingør. 1840
blev han Avditør ved det fynske Infanteriregiment i
Fredericia, 1843 ved 6. Dragonregiment i Odense, 1845
Overavditør, 1849 Byfoged og Politimester i Helsingør
og 1860 Justitsraad. Da man søgte en Personlighed
til at gjennemføre den ved Lov af 11. Febr. 1863
fastsatte Omordning af Kjøbenhavns Politi, henledtes
Opmærksomheden snart paa C., dels fordi han i
Helsingør havde vist sig som Bærer af de Anskueiser,
der havde været ledende ved Reformens Tilbliven, dels
fordi han i politisk Henseende varmt havde sluttet sig
til det national-liberale Parti. Det viste sig ogsaa,
at man i ham havde fundet en Mand, der kunde løse
Opgaven. En sjælden Evne til at organisere, en stor
og til hans sidste Tid aldrig svigtende reformatorisk
Tilbøjelighed, en samvittighedsfuld Opfattelse af,
hvad hans Stilling paalagde ham, og en utrættelig
Arbejdsomhed bragte den af ham gjenfødte Institution
til at være et paa alle Punkter gjennemtænkt Værk,
der, stærkt baade i sin Helhed og i alle Enkeltheder,
vil kunne tilfredsstille gjennem lange Tider. Som et
Vidnesbyrd om det store, i denne Gjerning nedlagte
Arbejde foreligger den Samling reglementariske
Bestemmelser, der under Titel af «Dagsbefalinger for
Kjøbenhavns Politi 1863-84» udkom 1884. Uagtet de ofte
stærkt politisk bevægede Tider er der i C.s Embedstid
kun sjælden forefaldet alvorlige Rivninger mellem
Befolkningen og Politiet. De værste vare Urolighederne
under Socialdemokratiets første Fremtræden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
