Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reventlow-Criminil, Joseph Carl Greve, 1797-1860, Kancellipræsident
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
R.-C. gjorde intet for at beskytte Lorenzen
hverken imod den Vold, Stænderne øvede mod det
danske Sprog, eller mod den personlige Overlast,
hvormed man truede ham, men raadede privat Kongen
til at desavouere Lorenzen. Dette lykkedes ham ved
Broderens, Udenrigsministerens, Hjælp kun til Dels,
og Christian VIII fik allerede den Gang en Formodning
om, at R.-C.s Troskab var af tvivlsom Beskaffenhed. Da
han saaledes i det Svar, han efter Kongens Befaling
gav Stænderne paa deres Adresse, og hvori Kongen vilde
have hævdet «Slesvigs Selvstændighed under den danske
Krone», egenmægtig udelod Ordene «under den danske
Krone», paadrog han sig en alvorlig Irettesættelse
af Kongen. Faa Maaneder efter var han atter nær ved
at falde i Unaade. I et Statsraad havde Kongen ytret
Betænkeligheder ved at tiltræde den af R.-C. som
Kancellipræsident tilraadede Oprettelse af en
Filial af den tyske Gustav-Adolf-Forening i Slesvig,
fordi saadant kunde opfattes som en Anerkjendelse
— fra Regeringens Side af, at Slesvig var en Del
af Tyskland. R.-C. følte sig dybt krænket over
Kongens Mistanke og forlangte 3. April 1843 sin
Afsked, fordi han troede at have mistet Kongens
Tillid, men Kongen befalede ham at blive. I 1844
var R.-C. atter kgl. Kommissarius baade i Itzeho
og i Slesvig Stænder, men heller ikke i dette Aar
evnede han at standse Slesvig-Holstenerne i deres
statsopløsende Færd — eller vilde maaske ikke. Da
Christian VIII 8. Juli 1846 havde udstedt det aabne
Brev om Arvefølgen, indsaa R.-C., at det var ude
med hans Magt og Indflydelse og skrev 17. Avg. fra
Itzeho, hvor Stænderne, i hvilke han for tredje Gang
havde været kgl. Kommissarius, lige vare sluttede,
til Kongen, at han bad sig fritaget for at blive
kgl. Kommissarius ved Stænderne i Slesvig, og indgav
tillige sin Demission som Kancellipræsident, i det
han ingen Indflydelse besad mere i Landet, hvorfor
hans Tjeneste var overflødig, ligesom han indsaa,
at der nu vilde udkræves en Række Forholdsregler,
hvilke han ikke vilde kunne bifalde. Kongen gjorde
Forsøg paa at formaa ham til at blive, men da han
gjentog sin Demission, modtog Kongen den og udnævnte
ham til Overpræsident i Altona. Ved Oprørets Udbrud
i 1848 anerkjendte han den provisoriske Regering
og modtog fra Altanen paa Raadhuset i Altona de
indrykkende preussiske Tropper med en Velkomsttale,
men havde dog intet imod, at hans eneste Søn, Carl
Adelbert Felix Greve R.-C. (f. 9. Avg. 1821), den
Gang Attaché ved Gesandtskabet i London (senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
