- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
106

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cramer, Peter, 1737-1822, Præst - Cramer, Peter Christian, 1762-1818, Præst - Crantz, Joham, 1672-1751, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Han ægtede 1769 en Bondedatter, G. H. Jessen, og døde
22. Juni 1822. — Han faar det Vidnesbyrd at have været
en Mand med en lys Forstand, stor Menneskekundskab
og en fast Karakter.

Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26 S. 111.

L. Koch.


Cramer, Peter Christian, 1762-1818, Præst, er født
i Aarhus 15. Marts 1762. Faderen var Klokker Hans
Christian C. (s. ovfr. S. 100); Moderen hed Dorothea
Frederikke f. Ipsen. Han blev Student fra Aarhus
1783, tog 1787 filologisk Embedsexamen og blev
samme Aar Alumnus paa Borchs Kollegium. 1792 fik
han Dispensation fra theologisk Embedsexamen med
Tilladelse til i Steden for at disputere, og efter
i 4 Aar at have været Decanus paa Kommunitetet blev
han 1794 Sognepræst i Mern, hvor han døde 6. Juni
1818. Han havde 1794 ægtet Charlotte Marie Hecquet, +
1836. — Han har forfattet en Del Disputatser, enkelte
Prædikener og nogle landøkonomiske Afhandlinger. De
Forbedringer af Landbruget, som han er Talsmand for,
ere især Tilvejebringelse af Markfred, Indførelse af
et bedre Sædskifte, Afskaffelse af Tienden in natura
samt Brugen af rent Sædekorn. Men den Driftsplan, som
han vil have indført paa Bøndergaardene, bærer stærkt
Vidnesbyrd om, at han er mere theoretisk end praktisk
Landmand. Den vilde kræve en Behandling af Jorden,
som man den Gang ikke var i Stand til at give den,
og langt stærkere Gødning, end han antager.

Erslew, Forf. Lex.
Hundrup, Meddelelser om philol. Kandidater I, 68 f.

L. Koch.


Crantz, Johan, 1672-1751, Præst, født i Throndhjem
6. Nov. 1672 af Forældrene Albert C., Avditør,
og Ingeborg Dreyer, en Søster af den i Griffenfelds
Historie bekjendte Lagmand Peder D. Han deponerede fra
Throndhjems Skole 1689 og fuldendte sit akademiske Løb
i 2 Aar, var derpaa i flere Aar Huslærer hos Biskop
Peder Krog og blev 1701 Sognepræst til Bynæsset,
hvor han forblev til sin Død, 29. Dec. 1751. Han var
bekjendt for den Iver, hvormed han tog sit Embede,
i det han ved haarde Midler fik de værste Udvæxter
bortskaarne i den raa Befolkning. Han fik det store
Embede i den unge Alder af 29 Aar ved Biskop P. Krogs
Indflydelse og vel ikke mindst ved sit Giftermaal
(9. Nov. 1701) med den 64aarige Enke Ingeborg
Hansdatter Lautrup (f. 1637 + 2. Juli 1725), der
havde været Frederik IV’s Amme og siden Oldfrue ved
Dronningens Hof. Efter hendes Død ægtede han 12. Juni

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free