- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
95

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - la Cour, Lauritz Ulrik, 1802-75, Landmand - la Cour, Niels Georg, 1797-1876, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Folketings-mand for Randers Amts 5. Kreds; fra Tid
til anden beklædte han desuden mange andre
Tillidshverv. 5. Okt. 1833 ægtede han Ellen Kirstine
Poulsen, Datter af Niels P. til Rolsegaard. Begge
Ægtefællerne skildres som varmtfølende og sjælden
sympathetiske Personer, la C. døde 27. Febr. 1875.

F. Barfod, Lavr. Ulr, la Cour og Ellen Kirst. Poulsen, 1877.
Galschiøt, Landbrug og Landmænd i Danm.

H. Hertel.

la Cour, Niels Georg, 1797—1876, Officer, fødtes
11. Dec. 1797 i Viborg og var en Søn af Niels la C.,
Kapitajn, senere Postmester i Randers og Kancelliraad
(† 1827), og Georgia Nicoline f. Mørch, Datter
af Provst O. H. M. Allerede i 1809 som 11 Aars
Dreng fulgte han sin Fader i Kamp mod en engelsk
Barkasse ved Æbeltoft; han blev Kadet 1810,
Sekondlieutenant ved slesvigske Infanteriregiment
1813. Fra 1816—18 gjorde han Tjeneste ved det danske
Kontingent i Frankrig, blev Premierlieutenant 1824
og ansattes i 1829 som Inspektionsofficer og Lærer
ved det kgl. militære gymnastiske Institut samt fra
1833 tillige som Lærer ved Landkadetkorpset. I 1834
fik han Tjenestealder som Kapitajn, hvornæst han
med kgl. Understøttelse foretog en Rejse i Tyskland
og Frankrig, nærmest for at gjøre sig bekjendt med
Gymnastikundervisningen dersteds, hvorefter han i 1842
blev Forstander for det kgl. militære gymnastiske
Institut samt i 1847 Direktør for Gymnastikken i
Danmark, i hvilken Stilling han vandt stor Fortjeneste
af Gymnastikkens Udvikling. I 1848 blev han Chef for
Central- og Kommandoskolerne i Kjøbenhavn og Major,
i 1849 Kommandør for 6. Reservebataillon, hvormed
han med stor Hæder deltog i Kampene ved Kolding og
Gudsø. Aaret efter udnævntes han til Oberstlieutenant
med Alders-orden fra 1849 og kæmpede ved Helligbæk
og ved Isted samt deltog i Rekognosceringerne mod
Stenten Mølle og mod Stapelholm. Efter Krigen blev
han Kommandør for 4. Infanteribataillon og udnævntes
i 1855 til Oberst, men maatte paa Grund af Øjensvaghed
i 1858 tage sin Afsked fra Krigstjenesten, hvilken han
erholdt med Generalmajors Karakter. Han bibeholdt dog
sin Post som Direktør for Gymnastikken og benaadedes
i 1859 med Kommandørkorset af Danebrog; da Krigen
udbrød i 1864 tilbød han sin Tjeneste, men han blev
ikke benyttet, da han i en indsendt Afhandling-havde
kritiseret Maaden, hvorpaa Krigen blev ført. Efter
Gjennemførelsen af Hærloven af 1867 traadte han
tilbage som Direktør for Hærens Gymnastikvæsen,
hvorimod han for de civile Skolers Vedkommende først
i 1870 opgav sin Direktørpost.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free