- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
72

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collin, Jonas Sigismund, f. 1840, Zoolog - Colnet, Robert, -1694, Glasbrænder og Artillerist - Colsmann, Johannes, 1771-1830, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hellebækiana», 1880 (Sstds. XII); «Bidrag til
Kundskab om Danmarks Fiskerier» 1-6, 1873-78
(«Nord. Tidsskr. f. Fiskeri»); «Limfjordens tidligere
og nuværende marine Favna», 1884; «Brachionopoder,
Muslinger og Snegle fra Karahavet (Dijmphna-Exped.)»,
1886, m. fl. Desuden have hans Undersøgelser af
danske Havstrækninger sat Spor i andres Arbejder ved
betydelige Bidrag fra hans Haand. Fra 1866-87 var han
naturhistorisk Medarbejder af «Dagbladet». C. har
tillige leveret nogle biografiske Arbejder og
deltaget i Drøftelsen af litterære og sociale
Spørgsmaal. Her skal som Vidnesbyrd om denne
Del af hans Virksomhed nævnes: «Konkyliologen
O. A. L. Mørch, en biografisk Skitse», 1878;
«P. C. Abildgaard)) («Histor. Arkiv»), 1870; «Vort
Sprog)) (Tidsskr. «Litteratur og Kritik))), 1888,
o. fl.

P. E. Müller.


Colnet, Robert, -1694, Glasbrænder og
Artillerist. 1652 antager Frederik III R. C., der
efter Navnet at dømme er en Udlænding (Franskmand?),
til kgl. Glasbrænder, og Glasværket, der nu kom i
Stand, og som laa paa Slotsholmen bag Slottet ved
Løngangen, tilskjødedes ham 1658. Krigsaarene lode
ham imidlertid ikke blive i hans fredelige Bestilling
med at tilvirke, skære, slibe og polere Glas. Efter
at have faaet Undervisning i «Fyrværks Videnskab og
anden dets Tilbehøring, som paa Tøjhuset læres», blev
han i 1659 udnævnt til Kapitajn i Artilleriet, i 1660
blev han Major og vistnok i 1679 Oberstlieutenant. Han
synes ogsaa uden for sit Vaaben at have deltaget i
Krigen, thi i Juli 1660 faar han som Gave Kongens
Part af et Skib, «Rytteren» kaldet, «som han i sidste
Krig erobret haver». Efter Krigen er der Antydning
af, at Glasværket søgtes bragt paa Fode igjen, men
om dette skete, vides ikke sikkert. C.s væsentlige
Interesse paa den Tid synes at have været knyttet
til Benyttelsen af forskjellige Grunde, som han
erhvervede i den nye Bydel mellem Slottet og Volden
(Kalveboderne). Allerede i 1660 hentede han Ved
i Fyn med eget Skib; i 1680 henter han paa samme
Maade Mursten og Tømmer fra forskjellige Steder i
Danmark. Han døde i Febr. 1694. Tolderen i Ribe
Marturin du Pont gjorde i Nov. 1660 sin Datters
Bryllup med C. Hun hed Birgitte Cathrine og døde i
Sept. 1677.

Hist. Tidsskr. 5. R. I.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. III og IV.

C. Nyrop.


Colsmann, Johannes, 1771-1830, Læge, blev født i
Kjøbenhavn 31. Okt. 1771 og var en Søn af Præst ved
reformert Kirke, Dr. theol. Johan Heinr. C. og Gebeta
Margaretha f. Oehlers. 1788 blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free