- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
70

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collin, Jonas, 1776-1861, Finansdeputeret - Collin, Jonas Baltzersen, 1705-70, Lotteriinspektør, Handelsmand og Fabrikant

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

snilde Smedde i Nidløse og i Emdrup, snart over hele
Landet, og som i Forening med den ligeledes ved ham
indførte Svenskharve betegnede en hel Revolution i
vor Jordbehandling; ved Præmiepløjninger gjordes de
nye Redskaber populære. Omhyggelig Dyrkning, Helbrak,
Indhegning, Rydning af Krat og Sten osv. opmuntredes
og belønnedes med Præmier. Unge Bondesønner
udsendtes som Lærlinger til dygtige Landmænd og
spredte den høstede Erfaring ud i vide Kredse. Der
virkedes for en bedre Handelsvare i den den Gang
saa vigtige Kornudførsel ved Rensningsmaskiner,
Tørringsovne, fortrinlig Saasæd. Alle Sidegrene
af Landbruget vare Gjenstand for stadig Omhu:
Træplantning, Frugtavl, Havedyrkning, Fiskeri,
Biavl osv. Selskabet indskrænkede sig ikke til
Kongeriget alene, men udstrakte sin Virksomhed til
Færøerne, Island og Grønland. Haand i Haand med de
praktiske Bestræbelser gik Omsorg for Kundskabers
Udbredelse ved Stiftelsen af Almuebibliotheker. Med
fuld Føje udtalte Præsidiet ved hans Fratrædelse i
1855 sin Erkjendelse af, «i hvor høj Grad Jordbrugets
Forbedring og Landbostandens tidssvarende Oplysning
skyldtes ham», og sin Forvisning om, «at en skjønsom
Samtid og Eftertid vilde med Erkjendtlighed bevare
Mindet om hans højhjærtede Frihedssind». Paa
Halvhundredaarsdagen efter hans Valg til Præsident
stiftedes den Collinske Medaille, som er Selskabets
største Æresbevisning, og Landbostanden bragte ham
og Selskabet en fortjent Tak ved Indmeldelsen af
omtr. 150 nye Medlemmer. En agronomisk Forfatter
udtaler, at C. s lange Virksomhed som Præsident har
faaet større Betydning for Selskabet, end nogen anden
enkelt Mands har haft eller rimeligvis nogen Sinde
i Fremtiden vil faa.

Efter sin Afskedigelse levede C. stille og
tilbagetrukket i sin Families Kreds, lykkelig med sine
Børn og Børnebørn, elskværdig og livlig som altid,
omgiven af alles Højagtelse og Hengivenhed, besjælet
af uformindsket Kjærlighed til Land og Folk, liberal
i sin Tænkemaade og jævn i sit Væsen, bevarende næsten
til det sidste sin Aands og Tankes Friskhed. Han døde
28. Avg. 1861, altsaa i sit 86. Aar.

Dansk Pantheon XXXIX.
Erslew, Forf. Lex.
Illustr. Tid. II, 387.
Tidsskr. f. Landøkon. 3. R. IX, 406 ff.
E. Collin, H. C. Andersen og det Collinske Hus.

C. St. A. Bille.


Collin, Jonas Baltzersen 1705-70, Lotteriinspektør,
Handelsmand og Fabrikant. Han er født i Janderup Sogn
ved Varde; hans Fader, Baltzer Jensen «af Kolding»
(heraf Navnet Collin), var gift

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free