Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collin, Jonas, 1776-1861, Finansdeputeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C.’s nærmeste foresatte. Det er betegnende for C.’s frie Blik, at
han allerede den Gang anbefalede at forlade den tunge og højst
maadelige kollegiale Forretningsgang og indføre en ministeriel
Administration, men denne Tanke, som kom frem i «Minerva», laa
Datiden meget for højt, og den realiseredes først efter
Omvæltningerne i 1848. Han blev 1816 ved en Omordning af Kollegierne
Finansdeputeret, fra 1831-41 tillige (uden Løn) Deputeret i
Rentekammeret, fra 1841 1. Finansdeputeret og var i denne lange
Aarrække overhovedet den ledende Mand i Administrationen, til hvem
saa at sige enhver Sag, der krævede særlig Energi og Indsigt,
enhver Foranstaltning, som faldt uden for det blot rutinemæssige,
henvistes, og han løste paa den mest paaskjønnelsesværdige Maade
enhver af de Opgaver, som saaledes stilledes ham, hvad enten han
var alene om den eller sad som Medlem af en Kommission, hvis
Sjæl han da altid var. Enkekassen og Theatrets Forsørgelseskasse,
Landsbypræsternes Lønningsvilkaar, de lærde Skolers økonomiske
Forhold, de Fellenbergske Opdragelsesanstalter, Ordningen af Fødsels- og
Plejestiftelsen, Statens Manufakturer og Fabriksvæsenet i det
hele, Landmaaler- og Forstexaminen, Indretningen af en
kameralistisk Embedsexamen, Statens Kasse- og Regnskabsvæsen,
Hovedstadens Forsyning med Brændsel, Opmudringen af dens Havn,
Anlægget af Havne i Helsingør og Frederikshavn, Stutteriet og
Veterinærvæsenet, den grønlandske Handel, Anlægget af Silkeborg,
Tilvejebringelsen af et statistisk Bureau, til hvilket han selv lagde
Grunden, — dette er nogle af de mangfoldige Grene af Statslivet,
som særlig skylde ham Væxt og Fremgang. Med Stigningen i
Embedsværdigheder og Indflydelse fulgte de sædvanlige
Naadesbevisninger og Udmærkelser; 1840 fik han Storkorset, i Sommeren
1847 blev han Excellence. De store Begivenheder i 1848 havde,
navnlig for det nationales Vedkommende, hans Sympathi, og nærede
han end ikke nogen ubetinget Tillid til demokratiske Frihedsformer,
saa var han dog langtfra nogen reaktionær. Tvært imod maa det
siges, at han i Enevældens sidste halve Aarhundrede var en af
Landets liberaleste Mænd, og dette uagtet han nærede den varmeste
Hengivenhed for Kong Frederik VI. Det manglede ikke paa Forsøg
paa at drage ham over i den nye Æra; Tscherning vilde have
ham ind i Landstinget, og en Plads i Ministeriet vilde have staaet
ham aaben, men han følte, at den nye Tid krævede nye Mænd,
og i Dec. 1848 tog han sin Afsked, 72 Aar gammel. Ved sit
Embedsjubilæum i Febr. 1851 modtog han fra alle Sider Bevidnelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
