- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
65

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collin, Jonas, 1776-1861, Finansdeputeret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

deriblandt Italiensk, hørte Forelæsninger over Mathematik, Filosofi
og Naturvidenskaber, tog (1800) Landmaalerexamen, skrev Afhandlinger
over udsatte Prisopgaver og Artikler i Tidsskrifter, deltog
ogsaa som Medlem af Drejers Klub i det der repræsenterede
videnskabelige og æsthetiske Liv. I Dec. 1797 døde Faderen, og dette
«bragte ham ud af Lotteribanen». Han benyttede da sit vundne
Bekjendtskab med flere af Rentekammerets ledende Mænd, blev
Volontær i dets Sekretariat og tillige i Landvæsenskontorerne, naaede
1801 at blive Kopist i et af disse, men udnævntes endnu s. A. til
Fuldmægtig, først i Rentekammerets danske og norske Kancelli,
derpaa i Finanskollegiets Sekretariat. Dette ualmindelig hurtige
Avancement vidner om, at den unge Mand allerede tidlig havde
lagt for Dagen den sjældne Dygtighed, Nidkjærhed og Arbejdsevne,
som i Løbet af det næste halve Aarhundrede skulde gjøre ham til
en af de ledende Mænd, for ikke at sige den ledende Mand, paa
saa godt som alle Omraader af Statens og Samfundets Liv. Kort
efter, 13. Nov. 1802, ægtede han Henriette Christine f. Hornemann,
f. 1772, Datter af en Præst paa Ærø og Søster til den berømte
Botaniker; hun havde været gift med C.’s Barndomslærer, Filosofen
og Forfatteren Mich. Gottl. Birckner (II, 300), der døde 1798. Med
den lidt ældre Hustru og hendes 2 Døtre af første Ægteskab
begyndte C. sit Familieliv i den gamle Gaard i Bredgade, tæt ved
Kongens Nytorv, der efter Sagnet havde været en spansk Ministers
Landsted og fra 1744 havde været i Familiens Eje; den vedblev at
være det i over et Aarhundrede, endnu adskillig Tid efter, at
Hustruen her 21. Maj 1845 havde lukket sine Øjne, og til denne
Gaard, der længe stod som en interessant Fortidslevning i det
moderne aristokratiske Kvarter, ere Minderne om «det Collinske
Hus» nærmest knyttede. I Ægteskabet fødtes fra 1804-15 2 Døtre
og 3 Sønner.

«Fra min Ansættelse i Finanssekretariatet begyndte min Interesse
for Forretningslivet at vaagne», skriver C. i sine avtobiografiske
Optegnelser. Ingen Forestilling fra noget af Kollegierne, som kunde
medføre Udgift, maatte indsendes til Kongen uden først at have
været forelagt Finanskollegiet, og dette kom saaledes til at gribe
ind i alle Administrationens Grene; C., hvem den tidligere samlede
polyhistoriske Viden her kom til fortrinlig Nytte, følte sig højst
lykkelig ved disse Forretninger og tillige ved Samlivet med sine
Medarbejdere, navnlig Johnsen (senere Departementschef) og Vogt
(senere norsk Statsraad), men særlig ved sin Forbindelse med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free