Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collin, Edvard, 1808-86, Departementschef, litterær Samler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kurantmønten i Hertugdømmerne med en for hele Monarkiet
fælles Møntfod; om dette sidste Spørgsmaal udgav han i
1855 paa Dansk og paa Tysk Skriftet: «Om Rigsmønt og
Kurant». Som Embedsmand udmærkede han sig ved en høj
Grad af Orden, Pligtfølelse og Samvittighedsfuldhed;
har end Faderens Indflydelse aabnet ham Vejen
til Stigens første Trin, saa skyldte han sin egen
Dygtighed og utrættelige Arbejdsomhed Fremgangen til
stedse højere Stillinger. Mange af Faderens sjældne
Egenskaber vare gaaede i Arv til ham, og allerede
tidlig havde han den Lykke at arbejde under og med
ham, saaledes navnlig i Stillingen som Sekretær ved
Fonden ad usus publicos, hvilken han beklædte fra
1832, indtil denne nyttige Institution, hvem saa
mange af vore udmærkede Mænd skyldte Taknemmelighed,
ophævedes 1842. Med Faderen delte han ogsaa den varme
Fædrelandskærlighed og nationale Følelse, den levende
Interesse for Fædrelandets Kunst og Litteratur samt
for Modersmaalet, den nidkjære Hjælpsomhed lige over
for ethvert almennyttigt Foretagende og den ideelle
Sans, som alle i Forening gave «det Collinske Hus» et
ejendommeligt Præg og gjorde det til et Samlingssted
for noget af det bedste i Nationen. Han har selv
i et eget Skrift («H. C. Andersen og det Collinske
Hus», 1882) udførlig skildret dette Hjem og særlig
dets Forhold til den excentriske Digter, som her
fandt sit Tilflugtssted, da han trængte haardest
baade til Støtte, til Kjærlighed og til Ave. Hvad
hans Beskedenhed har forbudt ham at berøre, er den
Rolle, som han selv spillede i dette Hjem ved sit
rige Lune og sin store Elskværdighed; i den punktlige
Forretningsmand, som den store Verden kjendte, var der
gjemt en virkelig Digteraand, der dog aldrig vovede
sig uden for Familiekredsens Grænser, og et sprudlende
Humor, som gav sig Luft baade i Prosa og paa Vers;
foruden 125 Familiesange har han efterladt sig en
Mængde humoristiske Skildringer og Smaafortællinger,
mangt et lille Brev fra ham om ganske ligegyldige
Ting strømmer over af Vid og Lune. Samlerlysten
ligger den Collinske Slægt i Blodet, og han
fornægtede ikke denne Arv; ved sin Død efterlod han
et overordentlig værdifuldt Bibliothek paa o. 25000
Bind, væsentlig af dansk Litteratur, indeholdende
mange unica, som han altid velvillig stillede til
Raadighed for andre, og det er et nationalt Tab,
at denne enestaaende Samling nu er spredt for alle
Vinde. En Frugt af hans Samlerflid er det mærkelige
Værk «Anonymer og Psevdonymer i den danske, norske og
islandske Litteratur fra de ældste Tider indtil 1860»
(1869). Baade før og efter 1864 var C. en virksom
og højt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
