Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Collett, John, 1758-1810, Handelsmand - Collett, Jonas, 1772-1851, norsk Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Udsættelse hos de engelske Kreditorer til et Forsøg
paa atter at bringe Forretningen paa Fode, men 1828
styrtede det hele uafhjælpelig sammen i Ruiner. Dette
forskaanedes Martine C. for at opleve; hun var afgaaet
ved Døden paa sit kjære Ullevold 21. Avg. 1826.
A. Collett, En gammel Christiania-Slægt S. 185 ff.
Huitfeldt, Christiania Theaterhist.
Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 885.
H. J. Huitfeldt-Kaas.
Collett, Jonas, 1772-1851, norsk Statsmand, fødtes paa
Rønnebæksholm i Sjælland 25. Marts 1772. Faderen,
Kommitteret i det vestindisk-guineiske Rente-
og General-Toldkammer Johan C., var norsk, Broder
til ovfr. nævnte James C. († 1794); Moderen hed
Else Elisabeth f. Jensen. Faderen solgte 1777
Rønnebæksholm og flyttede til Kjøbenhavn, hvor nu
hans Søn fik sin Opdragelse og i 1787 blev Student;
han var den første mellem de indkaldte. 1790 tog
han latinsk-juridisk Examen og traadte s. A. som
Volontær ind i Rentekammeret, hvor han 1794 blev
Fuldmægtig. 1795 udnævntes han til Foged i Numedal
og Sandsvær og flyttede derefter til Norge, hvortil
han senere gjennem sit hele Liv forblev knyttet. Han
tog sin Bolig paa Kongsberg. Under denne sin første,
mere beskedne Embedsstilling i Norge vandt han i
høj Grad Befolkningens Hengivenhed og blev anset
som en dygtig og samvittighedsfuld Bestyrer af sine
Forretninger. Efter at det ved de kgl. Resolutioner af
24. Okt. 1804 og 10. Juli 1805 var endelig bestemt,
at Driften af Kongsberg Sølvværk skulde indstilles
— en Beslutning, der foranledigede en fuldstændig
Forrykkelse i alle Bjærgstadens Forhold —, bleve
de C. paahvilende Forretninger betydelig forøgede,
i det han sammen med Kammerjunker, Major Petersen
fik Paalæg om at tiltræde Oberbergamtet i alle de
Sager, der angik de ved Sølvværkets Nedlæggelse
foranledigede Forhold, samt om at deltage i
Udarbejdelsen af de fornødne Forslag til den
fremtidige Ordning af det kongsbergske Fattigvæsen
m. m. Han deltog i længere Tid i disse Forhandlinger,
til Dels ogsaa sammen med Grev H. Wedel-Jarlsberg,
der i 1806 blev Amtmand i Buskeruds Amt. Resultatet
af disse Arbejder er den ved kgl. Resolution af
31. Okt. 1806 approberede provisoriske Plan for
Fattigvæsenets Ordning paa Kongsberg, hvilken stod
i Kraft indtil 1815. C. var derefter Medlem af den
ved samme Plan anordnede Direktion for Bjærgstadens
Fattigvæsen. 1807 entledigedes han fra sit Arbejde
i Oberbergamtet. Under de ved det engelske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
