- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / IV. Bind. Clemens - Eynden /
47

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Colding, Ludvig August, 1815-88, Ingeniør og Fysiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fuldførelse blev han i 1858 ansat i det nyoprettede
Embede som Stadsingeniør, som han beklædte indtil
Dec. 1886.

Han udnævntes efterhaanden til Professor,
Æresdoktor ved Universitetet i Edinburgh, Medlem af
Videnskabernes Selskab i Kjøbenhavn og Stockholm samt
af den danske Afdeling af Letterstedtska Foreningen.

C.’s Virksomhed var i Virkeligheden dobbeltsidig, dels
virkede han som omtalt som Ingeniør i Kjøbenhavns
Kommunes Tjeneste i en Periode, hvor betydelige
tekniske Arbejder i mange Retninger omdannede Byen,
dels drev han stadig et naturvidenskabeligt Studium,
der dels omfattede rent videnskabelig fysiske Opgaver,
dels gjorde forskjellige Problemer, der opstode under
hans Virksomhed som Ingeniør, til Gjenstand for
nøjere Undersøgelse. Hans fysiske Arbejder skulle
her ikke nærmere belyses; men det maa dog anføres,
at det i mange Tilfælde vil være vanskeligt at
drage en bestemt Grænse mellem de alene i Fysikkens
Tjeneste foretagne Undersøgelser og dem, der havde
mere praktiske Formaal og derfor benyttede derefter
afpassede tilnærmende Methoder.

Medens han allerede i 1843 begyndte med sine
epokegjørende Undersøgelser over Kræfternes
Uforgængelighed og Omsætning, som samtidig med
Joules og Mayers Forsøg ledede til Bestemmelsen
af Varmeækvivalentet, og han derefter studerede
Magnetisme og Vanddampe, blev hans Beskæftigelse
med Kloakplanerne Aarsag til hans bekjendte
Undersøgelser over Vandets Bevægelse i lukkede
Ledninger, som ledede ham til Erkjendelse af
Modstandskoefficientens Variation med Strømmens
Hastighed, et lignende Resultat, som Weisbach kom
til. Medens han paa Grundlag af disse Studier fastslog
de Principper, hvorefter senere Kjøbenhavns Kloaker
bleve beregnede, udvidede han Anvendelsen af disse
Undersøgelser paa Studier over de frie Vandspejls
Former og paa Strømninger i Havet. Spørgsmaal om
Skorstenes Træk bragte ham ind paa Undersøgelser
over en fælles Lov for flydende Legemers Bevægelse,
ligesom Hvirvelstormen i 1871 paa St. Thomas gav
Stødet til Studier over Luftens Strømningsforhold, og
senere bevirkede Stormfloden i 1873, at han begyndte
Undersøgelser af de ved Vindens Kraft bevirkede
Strømninger i Havet, ved hvilke han derpaa søgte at
forklare Stormflodens forskjellige Optræden ved vore
Kyster. Spørgsmaalene om Vandforsyning fra Boringer
og Brønde samt om Dræningens Principper ledede ham
til forskjellige Forsøg over Vandets Bevægelse i
Jordbunden, der gave samme Resultater som Daceys tidligere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:27:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/4/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free